64 / 142
under Opsejling i Norge, og som mentes at være højst paakrævet. — I Aaret
1908 modtog Foreningen »Kemigrafen«s første Opsigelse af Tarifen. Opsi*
gelsen var ledsaget af Udkastet til en ny Overenskomst, men dette var uam
tageligt. Et Udvalg, bestaaende af
M
i d d e l b o e
, V
a l d
. W
e l l i n g
og
C
h a r l e s
H
a n s e n
,
blev derfor bemyndiget til at forhandle med Fagforeningen. Det
blev til mange Møder, og det saa ofte haabløst ud i de følgende tre Maa?
neder. Bestyrelsen var klar over, at Fordringen om Indførelse af 8 Timers
Arbejdsdagen var en Kile, der skulde tvinges ind i vor Organisation, for at
man derved kunde bane Vejen for en lignende Ordning med de andre gra?
fiske Fag. Da vi levede i et godt kollegialt Forhold til den litografiske Prim
cipalforening, hvis Arbejdere stod i samme Forbund som Kemigraferne,
ønskede vi ikke at give Køb paa dette Punkt, der iøvrigt var saa betyd?
ningsfuldt for vort og for mange andre Fag, og til hvis Gennemførelse Tiden
ikke var moden. Desuden forlangte »Kemigrafen« betydelige Indskrænk?
ninger iværksat overfor ikkeTaglært Arbejdskraft, hvortil ogsaa hørte kunst*
nerisk Medhjælp, som vort Fag satte en Ære i at bevare. Forhandlingerne
gik sluttelig i Staa. Men saa greb De samvirkende Fagforbund ind med
Mæglingstilbud, og efter nye Forhandlinger — med P.
H
v i d t f e l d t
som
Leder og paa vor Side med Assistance af Xylograf
H
e n d r i k s e n
— blev
Kravet om Indskrænkning af kunstnerisk Medhjælp betydelig modereret,
medens vi saa os nødsaget til at indføre 8 Timer som normal Arbejdsdag
mod, at der til Gengæld sikredes Faget Arbejdsfred i 4 Aar.
Der kommer nu en Tid, da den tyske Konkurrence optager Sindene og
gør Forretningslivet usikkert, ikke saaledes, at den gør paaviselig Skade,
men den paavirker et nervøst Marked ved den stadige Trusel om, at de store
Leverancer vil gaa til Udlandet, dersom en tilstrækkelig billig Pris ikke kan
fremtvinges herhjemme. Efter adskillige Skuffelser og efter et paagaaende
60