70 / 142
de berømte Udflugter til Klampenborg med paafølgende Spadseretur over
Sletten med de blomstrende Hvidtjørne til Slottet paa Eremitagen, hvor
der dengang var det herligste Beværtningssted, man kunde ønske sig. Disse
Eremitageture staar for alle de noget ældre Medlemmer i en særlig Glans.
Hvem af de gamle erindrer ikke den festlige Stemning, som man følte alle*
rede ved Slottets lave Indgang, den murstensbelagte Forstue, hvor gammelt
Kobbertøj skinnede omkap med Værtindens glade Ansigt, og hvilken For?
stue, uforandret fra svunden Tid, med mærkelige Vægdekorationer, Gevirer
og hemmelighedsfulde Krinkelkroge, Thuras fornemt tegnede Trappe, smal
og knirkende, hvor man ligesom gik paa Tæerne for ikke at gøre unødig
Støj, og saa de minderige Stuer med forgyldt Stukkatur fra Enevældens
Dage, mærkelige smaa Interiører med gamle Billeder fra Kongejagter og
Fotografier fra de vekslende Fyrstebesøg, og sluttelig — og ikke m indst —
det altid overdaadigt dækkede Bord, der aldrig manglede Værtindens be*
rømte Spinat eller hendes uforlignelige Hummer naturel i Mayonnaise.
Stemningen var altid den bedste ved disse vore Sammenkomster, hvor
Deltagerne faldt hen i Velvære, indtil Skumringen meldte sig og man maatte
rejse sig fra Bordet for at kaste et Blik ud igennem de med utallige In*
skriptioner overridsede smaa Ruder, hvorigennem man saa den store Slette
med de mange Dyreflokke og Høje Sandbjergs blaanende Konturer i det
fjerne, hvor Aftenrøden svøbte det vidt strakte Landskab i et dæmrende
Lys. I et saadant Øjeblik maatte alle føle sig grebne af det gamle Jagtslots
Eventyrstemning, indtil man blev kaldet til Kaffebordet, hvor Lysene skin*
nede med en egen Glans i de gamle Sølvstager, der altid tændtes ved Mør*
kets Frembrud, — ikke just til Ære for Principalforeningen, men fordi der
hverken var indlagt Gas eller Elektricitet i det gamle hæderværdige Slot.
Aaret 1912 gaar stille og roligt, Møderne er faa, men alligevel er der
6 6