Previous Page  62 / 142 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 142 Next Page
Page Background

Det følgende Aar, 1907, blev en brydsom Tid for Reproduktionsfagets

Udøvere: den vilde Konkurrence, der praktiseredes af de udenfor Forenin?

gen staaende Anstalter, antog stadig kraftigere Former. Opskræmte Med?

lemmer oplyste, at Auto og Streg nu blev udbud t for 2 Øre pr. cm2, og alle

indsaa, at der maatte gennemføres en Forandring til det bedre, dersom Faget

ikke skulde ende i det rene Anarki. Humøret var dengang langt nede. Mere

og mere følte man, at det maatte komme til en Strømkæntring. Konjunktur

rerne var skruet kunstigt ned, idet Kolleger udenfor Foreningen — uden

Forstaaelse af Konsekvenserne — rent i Blinde kaprede Arbejde blot for at

faa Bugt med Konkurrenten. Paa dette Tidspunkt slog Foreningen sit første

store Slag for at opnaa en rimelig Vurdering af Konjunkturerne. Ved den

ordinære Generalforsamling i 1907 foresloges det at forberede Nedsættelsen

af et Udvalg, der skulde forsøge at samle alle under

én

fornuftig Prisord?

ning. Forslaget blev modtaget med udelt Velvillie, og under Formanden

B

e r n h

. M

i d d e l b o e s

besindige Ledelse og faste Haand naaede man at samle

alle Landets Anstalter til en Prisoverenskomst, der talte 20 Navne, — en

Tarif, som skulde gælde et Aar fra 1. Januar til 31. December 1908.

Der var almindelig Tilfredshed med den stedfundne Regulering, som

heller ikke voldte nogen Fortrydelse hos Kunderne, og den Frygt for den

udenlandske Konkurrence, der under Forhandlingerne var kommen stærkt

til Orde, viste sig at være ganske ugrundet. Derimod mødte man Vanskelig?

heder med Hensyn til en effektiv Kontrol med de mange Underskrivere.

Dette gav Anledning til adskillig Betænkelighed og til et almindeligt For?

langende om en Form, hvorunder Kontrol kunde praktiseres. Men da Kon?

trol i Handel og Vandel viste sig at være saare vanskelig, stolede man paa

den sunde Fornuft og paa de Navnes Hæderlighed, der stod som en Garanti

for Overholdelsen af givne Løfter. Man nøjedes med at ræsonnere som saa,

58