DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu

efter den lange Nedgangsperiode efter hans Død om

sider kom en Mand til, der fattede hans geniale Aand

og formaaede med tilsvarende Styrke at løfte hans Arv

og bære den frem til vore Dage.

Det var to omtrent samtidig indtræffende Begiven

heder i Landets og Fabrikens Historie, der blev skæbne

svangre for en videre Udvikling af Københavns Porce-

lain i næsten trekvart Aarhundrede.

Den første var Slaget paa Reden 1801 . Den anden

var mere intern, men ikke mindre katastrofal for Fa

briken. 1802 blev Müller af Kongen »fritaget for det

daglige Arbejde« og trak sig tilbage fra Ledelsen, til

hvilken han havde udpeget Professor

I. G. L . Manthey.

Selv fik han Sæde i Fabrikens Bestyrelse med Gage som

hidtil og blev som yderligere Hædersbevisning udnævnt

til Ridder af Danebrogs Ordenen med den - som han

skriver i sin Selvbiografi - for ham »særdeles ærefulde

Omstændighed at have været blandt de første, som der-

udi er bleven optaget«. Allerede ved Fabrikens Start

var han bleven udnævnt til Justitsraad. At han maa have

følt Udnævnelsen til Ridder som en velfortjent Løn for

sine Anstrengelser forhindrer ikke, at han ogsaa har følt

Savnet af det daglige Arbejde, idelig skabende og virk

som som han var trods sine 70 Aar. Forskellige Breve

fra hans Haand i den attenaarige Periode fra hans A f

gang til hans Død vidner derom. Men endnu haand-

gribeligere Beviser paa Savnet af

ham

foreligger i den

Kendsgerning, at saavel Fabrikens Kapacitet som Pro

dukternes kunstneriske Kvalitet hurtigt gik tilbage og

endte i den rene Nytteproduktion af efterspurgte Salgs

varer.

____________________________