20 / 107
*5
Først hen imod Slutningen af det 19. Aarhundrede
blev der blæst en ny Livets Aande, eller maaske snarere
et nyt Aandens Liv, ind i den gamle Fabrik. At den i
det hele taget overlevede sin lethargiske Søvn, beviser
iøvrigt dens enestaaende Konstitution.
Hovedaarsagen til den faretruende Tilbagegang, som
fandt Sted, maa nemlig først og fremmest søges i indre
Forhold, i Manglen paa Initiativ, i svigtende kunstne
risk og teknisk Fornyelsesevne. Fabriken havde ingen
Idéer, sandsynligvis heller ingen Idealer - denne udefi
nerbare Drivkraft, som kan sætte baade Hjerner, H jer
ter og H jul over et dødt Punkt. Produktionen samlede
sig hurtigt om rent kurante Varer, blandt hvilke ganske
vist ogsaa fandtes et særdeles godt Aktiv i de med Rette
saa beundrede og yndede blaablomstrede og mussel
malede Stel, men selv disse forringedes gradvis, og den
i sig selv saa fortrinlige, klare og sluttede Dekoration,
som man nu paany kan glæde sig over i deres atter ren
dyrkede Form, anvendtes til snart sagt alt muligt, hvor
den slet ikke hørte hjemme eller kom til sin Ret.
Om ikke til Undskyldning for, saa dog til Forklaring
af denne Tingenes Tilstand maa det fremhæves, at det
ikke blot var i den københavnske Fabrik, at Smagløshed
og Aandløshed tog Overhaand, men ogsaa i hele det
øvrige Europas Kunstindustri. De mange udmarvende
Krige og den stærkt fremskridende Industrialisering
paa alle Omraader skabte en ufrugtbar Jordbund for
kunstnerisk stræbende Virksomhed. Den Originalitet
og Opfindsomhed, den æstetiske Finsans og bestandige
Higen efter Skønhed ogsaa i Hverdagens Ting, som
Muller med sine rige Evner havde virkeliggjort i Fa