DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu

1 6

brikens første Aartier - og som

Den kongelige Por-

celainsfabrik

af i Dag paany er anerkendt for at være

besjælet af - den var som blæst bort, slukket og død med

Mullers hellige Ild, i en meget lang Periode, ja egent

lig lige til 1885, da Nedgangen standsede og en ny Re

næssance begyndte.

Naar undtages den periodiske Indsats, som Arkitek

ten

Gustav Hetsch

gjorde i sin Direktørtid efter 1824,

er der faa eller ingen Lyspunkter i den lange Nat. Fa

briken fremstillede en Del Gengivelser efter Thorvald-

sen, Figurer og Relieffer, i Bisquit, nydelige Ting, som

fik stor Publikumssukces, men som intet havde med Por-

celainskunst at gøre, og Hetsch excellerede mest i Pragt

vaser og Kandelabre med rig Forgyldning. Om nogen

Tilpasning til Porcelain som et specielt Materiale med

særegne Ejendommeligheder vidner selv de bedste A r

bejder fra denne Periode ikke.

I 18 32 blev

Carl Wilhelm Bergsøe

Laborant ved

Den

kongelige Porcelainsjabrik

og Aaret efter Administra

tor. Han var uddannet som cand. pharm. og var en dyg

tig og pligtopfyldende Mand, der holdt streng forret

ningsmæssig Orden i alle Fabrikens Sager. Hans Søn,

Forfatteren Vilhelm Bergsøe, der blev født 1835 og til

bragte de første elleve Aar af sin Barndom i Hjemmet

indenfor Fabrikens Mure, har i sin bekendte Roman

»Fra den gamle Fabrik« givet et levende Billede af T i

den og en Mangfoldighed af karakteristiske Træk af

Fabrikens Lokaliteter, dens Personale og daglige A r

bejdsgang. Ogsaa hans senere udkomne »Livserindrin

ger« indeholder en Mængde Oplysninger, Skildringer

og Stemninger af stor kulturhistorisk Værdi til Belys-