27 / 107
1 8
ning af Fabrikens administrative, kunstneriske og tek
niske Forhold.
løvrigt var det da kun Betegnelsen »kongelig«, der
var bleven bevaret. Staten havde i 1867 overdraget
Virksomheden til en Privatmand, Grosserer
A . Falck
,
der købte heleAnlægget og tilliggende Grunde ved Køb-
magergade med Ret til at føre Navnet uændret videre.
Men de Mænd, der skulde løfte Müllers store Arv,
var endnu ikke gaaet ind i deres Opgave, og det er vel
overhovedet først i det 20. Aarhundrede, at det - som
en naturlig Reaktion imod det Nittendes mange F e jl
tagelser - er gaaet rigtigt op for andre end den rene
Kunsts Dyrkere, hvor stor en Pligt det er at respektere
og underordne sig Materialet og fremhæve dets sær
egne Skønhed.
‘Philip Schou
D E N M O D E R N E T I D S P I O N E R
D
a
først Manden kom - saa og sejrede - tog det hele
sig jo ud som et Kolumbusæg.
Mandens Navn var
Philip Schou.
Og det staar ikke
blot indskrevet i Fabrikens Historie Side om Side med
Frantz Henrich Müllers, men i hele Keramikens H i
storie, saavel den danske som den udenlandske. Rent
bortset fra, at det staar i brændt Relief paa en af Fabri
kens Bygninger ud imod Smallegade i København.
Det var ingen Tilfældighed, at Philip Schou kom
til at fortsætte den afbrudte Linie fra Müllers Dage. De
to Mænd, saa forskellige de end maatte være efter deres
Uddannelse og Oprindelse, havde visse Karaktertræk