28 / 107
l 9
og
Grundegenskaber fælles, som ledede dem mod sam
me Maal og hjalp dem til at overvinde alle Vanskelig
heder ved ærlige Midler og rent menneskelige Fortrin.
Ligesom Müller var Philip Schou opfyldt af en ska
bende Ærgerrighed og Vilje og besjælet af en saa liden
skabelig Stræben i sit Arbejde, at ingen Modgang for-
maaede at forvirre ham, endsige standse eller afspore
ham. Han var, som Fabrikens Historiograf, Arthur
Hayden, siger i sin store Monografi over Copenhagen
Porcelain, »en af de Sjældne, i hvem Vilje og Evner,
Teori og Praksis forener sig i den skønneste Harmoni«.
Ogsaa i de ydre Betingelser for deres Start finder
man paafaldende Lighedspunkter mellem Müller og
Schou, de to Grundpiller i Fabrikens Liv. Müller hav
de Skuffelsen i de interesserede Kredse efter Fourniers
temmelig mislykkede Forsøg paa at skabe en dansk
Porcelainsindustri at slaas med. Og Schou havde De
kadencen og Ligegyldigheden siden Müllers Død at
bekæmpe. Müller spandt ikke Guld til sig selv i hele sin
Tid 5 han var en lønnet og tilmed tarvelig lønnet Em
bedsmand, der fulgte og opfyldte et Kald; Schou ofrede
en Formue og løb en stor Risiko, før han fik noget igen.
Kunst bringer Gunst, siger man, men med Gevinst gaar
den sjældent Haand i Haand.
Da Philip Schou overtog Porcelainsfabriken efter
Falck, flyttede han i 1884 hele Virksomheden ud i
Smallegade paa Frederiksberg, hvor han i Forvejen
drev
Fajancejabriken
»
Aluminia
«, som han havde ledet
og delvis ejet siden 1868. Porcelainsfabriken fik her et
stort Raaderum og den helt ideelle Beliggenhed, som
den har endnu. Schou byggede Ovne af nyeste Kon-
2
*