50 / 107
33
Haandværket, Pottemageriet, som stadig gør sig gæl
dende ligesom i gamle Dage, og ikke blot som i »den
gamle Fabrik«s Tid, men helt tilbage til for 4-5000 Aar
siden. Det er endnu den Dag i Dag den samme Maade
en Pottemager drejer en Kop eller en Kande op paa som
i den saakaldte graa Oldtid. Ud over Anvendelsen af
Elektriciteten som Drivkraft er der aldrig opfundet no
gen bedre Maade og heller ingen bedre Midler end den
Gang. Mens han træder sin Drejeskive, vokser den
første cylindriske Form bogstavelig talt op under hans
smidige Hænder. Det ser næsten ud som en Fakirkunst,
men den er ogsaa saa gammel somÆgyptens Pyramider.
Hele Fremgangsmaaden er typisk for al Fremstilling
af kar- og skaalformede Porcelains- og Fajanceting. Vi
kan se det i en af Drejerstuerne hos den første den bedste
Koppedrejer. Først ser vi en bægerformet Cylinder blive
drejet paa Pottemagerskiven. Naar den er færdig, sættes
den ned i en hul Gibsform, der staar lige ved Haanden.
Massen klemmes ud til Formens Vægge, hvorved Kop
pens Yderside dannes. En Skabelon føres ind i Hulrum
met i Midten og glatter Indersiden, alt imens Skiven
drejer rundt. Den porøse Gibsform opsuger en Del af
Porcelainsmassens Vædske, og Koppen svinder derved
lidt, saa den let kan løftes ud af Formen. Hanken støbes
i to-delte Forme, efterpudses og klæbes paa ved Hjælp
af tyndtflydende Porcelainsmasse. Dermed er Koppen
færdig fra Drejerens Haand og stilles til Tørring før
Brændingen.
Ved Siden af drejes der en Tallerken. A f Massen, der
blød og fugtig kommer op fra Lagerkælderen i store
»Brød« paa ca. 35 Kilo Stykket, tager en Lærling en