55 / 107
3 «
sultat vise sig - og Spørgsmaalet er da, om alt det forud-
gaaende Arbejde er lykkedes eller afgørende og uigen
kaldelig spildt!
Der er mægtigt Røre omkring en Ovn, naar den »fyl
des« og naar den »tages ud«. Paa mærkelig Maade ryg
tes det over hele Fabriken, naar dette foregaar; saa ser
man Kunstnere og Teknikere, Ovnfolk og ganske unge
Lærlinge strømme til for at spørge nyt, kigge paa Ov
nen, lytte med Kendermine til dens Brummen og Susen
og gaa tilfredse tilbage til deres forskellige Beskæf
tigelser, hvis alt synes at gaa, som det skal. Det er fælles
Ve og Vel, der staar paa Spil.
I Virkeligheden er det adskillige Gange om Aaret, at
denne Scene udspilles foran den ene eller den anden af
Ovnene. Og hvordan skulde det kunne være anderledes
i den altid eksperimenterende Virksomhed, inden for
hvis Mure der stadig raader den samme tekniske og
kunstneriske Samvittighedsfuldhed, som er gaaet i Arv
fra Stifteren og hans første Medarbejdere? Endnu kan
det hænde som i »Fra den gamle Fabrik«, at »Admini
strator« ikke gaar i Seng den Nat, en særlig betydnings
fuld Brænding afsluttes. Det er som paa Landet i en
veldrevet Gaard, hvor Husbond selv vaager med over
en kælvende Ko eller farende So - det er Livet og et
Stykke af Fremtiden, det gælder.
I Porcelainsfabrikens store Ovn-Bygning løfter Blank
ovnene deres vældige Korpus op igennem alle tre Etager
med et stort »Kammer« i hver. Inde i »Kammeret«
staar Stabel ved Stabel af »Kapsler« tæt ved Siden af
hinanden helt op til Loftet. »Tøjet«, som skal brændes,
staar nemlig ikke uisoleret i Ilden, men fint ordnet i