57 / 107
4°
Flammens og Røgens
kemiske
Beskaffenhed. Her er
det nemlig ikke bare Temperaturen, der skal kontrol
leres, men ogsaa Ildens atmosfæriske Luner. Alle Om
givelser giver En tydelig nok at forstaa, at her foregaar
der noget. Man føler det, fornemmer det overalt, ved
bare ikke saa nøj e, hvad det er.
Men Teknikeren ved det, han ser det næsten for sit
indre Øje: hvordan Porcelainsgenstandene nu staar der
inde i Ovnen i deres Chamotte-Kapsler, omhyggeligt
adskilt og beskyttede Stykke for Stykke og dog under
Paavirkning af den fantastisk høje Temperatur paa ind
til 1435 Grader, der langsomt forvandler den graa-
hvide, udtryksløse Masse, som vi saa blive sat ind, til de
blanke, farverige og karakterfulde Ting, som han og de
andre Medvidende venter at kunne tage ud. Det er det,
der sker, naar Glasuren smelter og i sin glasklare Gen
nemsigtighed aabenbarer sine egne eller de underlig
gende Farvehemmeligheder. Glasuren er det kostelige
Klædebon, som omhyller Formen. Den har man arbej
det med lige fra Fabrikens Grundlæggelse. Det er en
kendt Sag, at den staar meget højt mellem Alverdens
keramiske Frembringelser og en naturlig Ting, at der
vaages omhyggeligt over dens Sammensætning, hvis
Hemmelighed til enhver Tid er et af Fabrikens bedste
Aktiver.
Blankbrændingen befinder sig nu paa det sidste Sta
dium. Hvad vil Ovnen give fra sig som Resultat? Ingen
ved det endnu. Ikke engang den mest vidende Tekniker.
Gennem de tragtformede Kighuller ser man ind i Ov
nens glødende Kasemat. De forskellige Segerkegler, der
hver især angiver sin Temperatur, naar de smelter, er