![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0054.jpg)
37
som skal være hvidt eller behandles med en farvet
Glasur - til Glaserstuerne. Her dyppes hvert Stykke for
sig ned i store Kar med Glasur.
Porcelainsglasuren,
der haardtbrændes sammen med
Skærven, indeholder praktisk talt de samme Stoffer som
Porcelainsmassen, blot med større Tilsætning af Feld-
spat, hvilket gør Glasuren mere letflydende paa Smelte
punktet og tillige mere gennemsigtig, glasagtig.
Fa
janceglasuren,
som i anden Brand, Glatbranden, bræn
des ved lavere Temperatur, tilsættes derimod Borsyre
og visse Metalilte, der gør den lettere smeltelig.
Saadan behandlet staar Stykkerne nu færdige til at
gaa i Ovnene.
Brændingens vanskelige Problem
I
l d e n
er først og fremmest den store Forvandler af
alt det livløse Stof. Den er det fundamentale Element
i hele Virksomheden, og derfor ogsaa det, der præger
den stærkest og gør det største Indtryk. Nu som for Aar-
tusinder siden fængsler og betager Ilden Menneskene 5
det er den levende, ubegribelige Ild og al dens mystiske
Væsen, der fylder Stedet her med den samme Stemning
som i Staalværker, hvor Højovnenes flammende Baal og
det flydende Metal, lysende som smeltet Guld, sætter
Fantasien i Bevægelse. Men i den keramiske Industri er
det desuden Spændingen, den enerverende Spænding
under selve Branden, der skaber en særlig Atmosfære.
I Blankbranden, som det hedder for Porcelain, i Glat
branden, naar det gælder Fajance, vil det endelige Re