145 / 297
120
SLUTNING
Døden, men en Død efter hans Ønske, tor det vel siges. I det ovennævnte Brev til Frans
Djørup skriver h a n : »Saalænge jeg beholder Kræfter til at fortsætte min glædelige Virk
somhed, vil min Alderdom beholde den »Sødme«, som Du omtaler, og selv med svæk
kede Kræfter vil jeg endnu kunne med Tilfredshed arbejde for en Del Opgaver, som
ligge mig paa Hjerte, men jeg vil bede Gud at forskaane mig for en langsom Affældig-
hedstilstand, hvori jeg ikke maa kunne arbejde, thi jeg frygter for, at det vilde falde
mig vanskeligt at bære en saadan Tilstand med den tilbørlige Resignation«. Hvad han
her ønskede, skete. Han blev forskaanet for en »langsom Affældighedstilstand«.
Der er imidlertid i det her nævnte Brev endnu en Bemærkning, som skal fremdrages.
Han tror at kunne sige, skriver han, at han ikke er bleven fordærvet af det usædvanlige
Held, som ha r kronet hans borgerlige Virksomhed, og at han ha r arbejdet uden for
fængelig Higen efter Storhed og Udmærkelse. Og heri ha r han ganske sikkert Ret.
Som vi ovenfor have set, naaede hans Ry ud over Danmarks Grænser. Han blev en
verdenskjendt Mand, men han har absolut ikke gjort et eneste Skridt for at faa en
udenlandsk Udmærkelse. Af fremmede Ordner havde han kun Æreslegionens Ridder
kors, og det fik han sikkert helt uventet i September 1871, fordi han Aaret for sammen
med Grossererne D. B. Adler og Rudolph Puggaard havde udstedt en Opfordring til
Medborgere om at »vise deres Deltagelse for den Kamp, som den tapre franske Hær
nu ha r at bestaa, ved at skaffe de Saarede og Faldnes Efterladte Lindring og Under
støttelse«. Alle de tre Underskrivere, der følte varmt for F rankrig og havde den Glæde
at se Opfordringen føre til et godt Resultat, fik samtidig Æreslegionen, indstillede he r
til af den franske Krigsminister. Af danske Udmærkelser fik han selvfølgelig flere, men
her er det Ejendommelige, at hvad han væsentligst satte Pris paa, var den Kaptajnstitel,
han selv havde tjent. Han var Brygger og Kaptajn.
Hvad de danske Ordenstegn angaar, da fik han paa Frederik VITs Fødselsdag den
6 Oktober 1860 Ridderkorset, hvad der den Gang betød noget Mere end nu, navnlig
naar det gaves en Industridrivende; han fik det da maaske ogsaa nærmest som den,
der havde været med at skabe Kjøbenhavns Gas-og Vandværker. Naar han den 5 Juni
1874 blev Dannebrogsmand, ligger Grunden lige for; paa den Tid var den nye bota
niske Have med dens Væxthuse just bleven afleveret til Universitetet. Og naar han en
delig den 12 Janua r 1884 faar Kommandørkorset, er hans egen Formodning, at han
fik det i Anledning af den da forestaaende internationale Lægekongres i Kjøbenhavn,
»hvor jeg skal figurere som en af Repræsentanterne for det finere Bourgeoisie«; han
var Medlem af Kongressens Modtagelseskomite. Han skriver dette til sin Ven Frans
Djørup i et Brev, der forøvrigt begynder saaledes: »Tak for de kjærlige Ord, hvormed
Du hilsede den nye Kommandør. Det glædede mig at blive mindet om, hvad jeg jo
iøvrigt vidste, at Du hører til de Faa, som kjender mig saa godt, at de ere overbeviste
om, at det storre Kors lige saa lidt som det mindre kan gjore Grundlæggeren af det
bayerske Bryggeri i Danmark forfængelig«.
Her skal imidlertid endnu mindes om, at han honoris causa blev Doctor philoso-
phiæ. Da Universitetet i 1879 skulde fejre sit 400-Aars Jubilæum, ønskede det ganske
naturligt at tilstille Carlsberglondets Stifter Doktorgraden, men Jacobsen mente ikke