2 0
CARLSBERG BLIVER TIL
læg og min Opdragelse i
Hjemmet havde tilveje
bragt, kom derved til en
flersidig Udvikling, som
de ellers ikke vilde have
faaet. Uden denne Paa-
virkning vilde jeg hve r
ken være bleven en b rug
bar og nyttig Borgerre
præsentant eller Stænder
deputeret eller Rigsdags
mand, men det Vigtigste
er dog den personlige Ind
flydelse paa min Charak-
ter ogTænkemaade. Uden
den var jeg maaske nok
bleven en dygtig Brygger,
men vistnok en Egoist, der
var gaaet op i materialisti
ske Livsanskuelser, og jeg
vilde ikke med den Grad
af Tilfredshed, som jeg i
det Hele nu kan, kunne
kaste Blikket tilbage paa
de hen rundne 75 Leve-
aar«.
Der er herefter ingen
Tvivl om, at Jacobsens
Samvær med de unge Stu
denter ha r været af Betyd-
Den Jacobsenske Bryggergaard i Brolæggerstræde Nr. 5.
ning for ham, samt at sær
lig Frans Djørup her ha r spillet en Rolle. Jacobsen kalder ham i andre Breve »min
gamle, min ældste, trofaste Ven«, og herefter falder det helt naturligt, at det er sam
men med Djørup, at Jacobsen første Gang smager bayersk 01.
Da den ovenfor nævnte Brygger C. J. Capito i 1823 averterer om de Ølsorter, der
kunde faas hos ham, er det Godt 01 til 2 Rbd. 64 Sk., Husholdningsøl til 2 Rbd. og
Skillingsøl til 1 Rbd. Tønden, hvortil endnu maatte regnes 8 Sk. i Dragerpenge. Det
var Alt overgjæret 01, saa kaldet hvidt 01, og andet 01 bryggedes næppe af det Jacob
senske Bryggeri i Brolæggerstræde. Danmark, der tidligere havde indført saa mange
forskjellige Sorter tysk 01, synes Tid efter anden væsentlig at have slaaet sig til Ro med
det hjemlige, som vi ovenfor have set, ofte kun daarlige 01. Paa Kunstflidsselskabets
Udstillinger (1810-1819) findes intet 01, men da der igjen saas Industriudstillinger i