2 2
CARLSBERG BLIVER TIL
Da Christen Jacobsen døde i 1835, overtog Sonnen Bryggeriets Bestyrelse paa Mo
derens Vegne, og i Løbet af det derpaa kommende Aar maa det være, at han paa en
eller anden Maade bliver opmærksom paa det klare, skarptsmagende Lagerøl, som de
tyske Kancelliherrer fra Kollegialbygningen paa Slotspladsen yndede at drikke hos
Vinhandler Waage-Petersen i Store Strandstræde. Frans Djørup fortæller, at Vennen
en Gang i 1836 paa en Spaseretur bød ham ned i den nævnte Kjælder paa et Glas Vin.
Vinen synes dog mere at være et P aa skud ; hvad Jacobsen vilde smage, var det bayerske
01. En Flaske blev rekvireret, trukken op, og medens Djørup fandt, at det var noget af
skyeligt Töjeri, smagte Jacobsen atter og atter opmærksomt paa det, undersøgte det
ved Synet, smagte igjen og mente, at det var en ejendommelig Slags 01, der opfordrede
til nærmere Undersøgelse. Senere paa Aaret rejste han saa til Hamborg for at und e r
søge det paa nært Hold.
Da han kom hjem fra Rejsen, gjaldt det om at gjöre Prøve paa at fremstille dette 01.
Han gjorde Forsøg paa at brygge bayersk 01 i sin Moders Vaskekjedel (1837). Forsø
gene mislykkedes imidlertid, men derfor opgav han paa ingen Maade at naa frem, tvært
imod. Han havde set, at det gjaldt om at »reformere« Ølfabrikationen her i Landet.
Han gjorde nye Forsøg, og efterhaanden gik det bedre. Han rejste til München, gjorde
Studier i Gabriel Sed lmayr’s berömte Bryggeri »Zum Spaten«, kom tilbage med Tan
ker om nye Forsøg, der nu bl. A. gik ud paa at omdanne den almindelige Hvidtølsgjær,
der var en Overgjær, til Undergjær, og det lykkedes ham nogenlunde. Han naaede til
virkelig at kunne fremstille et passabelt 01, som han fik lagret i en dyb, kold Kjælder,
han havde opdaget hos en Vinhandler i Vingaardsstræde. Det Hele var dog endnu kun
begyndende Forsøg. Skulde han faa Noget ud af det, maatte han have en virkelig Lager-
kjælder, og saa ansøgte han Kongen om at maatte bygge en saakaldet »Felsenkeller«
paa et nærmere betegnet Sted i Volden omkring Kjøbenhavn, og ved en kongelig Re
solution af 8. Jun i 1844 fik han Tilladelse hertil, dog ikke i Gyldenløves Bastion, som
han i sit Andragende havde peget paa, men i Hahns Bastion udfor Teglgaardsstræde.
Her byggede han saa i 1845 to Hvælvinger i Forbindelse med et Isrum, enhver af
Hvælvingerne var beregnet til at kunne rumme c. 700 Tdr. (920 Hktltr.) 01. Det var et
mægtigt Skridt frem, men nu følte han mere og mere Savnet af en ægte bayersk Gjær.
Dog hvorledes skulde han faa en saadan? Afstanden mellem Kjøbenhavn og München
var stor, Datidens Rejser tog Tid, og Gjær var en vanskelig Vare. Han besluttede im id
lertid at gjöre et Forsøg og lod sig i den Anledning lave en Blikdaase, der kunde rumme
et Par Pund, og som kunde staa i et Hattefoderal. Denne Daase fik han fyldt i München,
og hver Gang Diligencen paa Hjemvejen holdt, det være Nat eller Dag, ilede han med
Hattefoderalet i Haanden til nærmeste Vandpost, for at faa Blikdaasen overhældt med
Vand. Det gjaldt om at holde Gjæren sval, og Forsøget lykkedes. Med den til Kjøben
havn lykkeligt hjembragte Gjær b n 7ggede han'saa løs. Nu havde han baade Lagerkjæl-
dere og Gjær, og i Foraaret derefter bragte han første Gang bayersk 01 i Handelen. I
Begyndelsen af Maj 1846 avertere forskjellige Ølhandlere med bayersk 01 fra »Hr.
Brygger Jacobsens Kjælder under Volden« til en Pris af 12 Sk. for en hel Flaske og 6
Sk. for en halv.