59 / 297
42
VERDENSR YET KOMMER
brugelige Tilsætning af Beg overflødig«. Hvad der paa disse Steder var begyndt, fik dog
ingen Fremtid. Jacobsens Virksomhed generedes ikke af Konkurren ter, og dog gik
Sagen ikke let for ham.
Fordi Carlsberg var opført og en første Brygning var tykkedes, var Maalet langtfra
naaet. Der mødte mange Vanskeligheder, og særlig var det en Ulempe, at den Brond,
der skulde forsyne Bryggeriet med Vand, og som de Kyndige havde betegnet som u u d
tømmelig, blev tor. Den sænkedes dybere, men det hjalp ikke. Saa blev en ny Brond
gravet, men med den gik det paa samme Maade. Vand maatte der imidlertid skaffes.
Jacobsen maatte ty til at sprojte Vand op fra den nærliggende Jernbanegrøft, leret og
grumset Vand, der maatte bundfældes, for det kunde bruges. Han havde ikke store
Kapitaler at staa imod med, og var der virkelig intet Vand at faa, var hele Anlæget
spildt og han en ruineret Mand. Situationen syntes en Tid fortvivlet og overvældede
den ellers energiske og rastløst arbejdende Mand. Naar han, der stadig boede i Brolæg
gerstræde, om Aftenen gik ind til Byen langs Sporene paa den nye Jernbane , hvad han
havde faaet Tilladelse til, kom Fristelsen en og anden Gang over ham, naar Toget med
sit gloende Øje foer imod ham. Om Du kastede Dig ned foran det! Men hjemme sad
hans Hustru og lille Son, de ventede ham , og han jog Fristelsen fra sig. Han rettede
Byggen under den tunge B}7rde, og en skjonne Dag var han over det Værste.
En ny Brond gav Vand, i alt Fald hvad der behøvedes i Øjeblikket, ti endnu en lang
Tid beredte Vandforsyningen Vanskeligheder, selv efter at der i 1859 fra den var ført
to Borehuller ned indtil 20 Meter (64 Fod) under Jordoverfladen. Der maatte atter og
atter graves, bores og pumpes; endnu i 1883 sattes en ny Brond umiddelbart paa Salt
holmskalken, og fra den førtes igjen Borehuller ned. Sagen var, at Bryggeriet udv ik
lede sig saa mægtigt, at der krævedes umaadeligt voxende Vandmængder, ikke alene
til selve det saa stærkt søgte 01 — den aarlige Produktion steg i Jacobsens Tid fra 3600
Hktlt. (2700 Tdr.) til over 200,000 Hktlt. (150,000 Tdr.) — men ogsaa til den mere og
mere industrimæssige Fremstilling af den voxende Ølmængde, saaledes til Kuldema
skinerne og til Urtens Nedsvaling i lukkede Beholdere. For at økonomisere med Van
det indrettedes det saaledes, at Svalevandet kunde bruges mere end een Gang.
Udviklingen var over al Forventning, den var ren t ud vidunderlig. Jacobsen havde
anlagt Bryggeriet med en aarlig Produktion paa c. 6600 Hktlt. (c. 5000 Tdr.) 01 for
Oje, i Aaret 1847-48 fremstilledes 3600 Hktlt. (2700 Tdr.), men allerede to Aar efter
naaedes 6300 Hktlt. (4773 Tdr.), og i 1855-56 havde denne Produk tion fordoblet sig,
men selv dette Aars 12400 Hktlt. (9372 Tdr.) tilfredsstillede ikke Efterspørgselen. I
1863-64 præsterede Bryggeriet næsten 33,000 Hktlt. (25,000 Tdr.). Selvfølgelig var det
herefter ikke alene til Vandforsyningen, at der stilledes voxende Krav, selve Bryggeriet
maatte atter og atter udvides. 1855 byggedes nye mægtige Vinter- og Foraarslagerkjæl-
dere; der maatte bygges flere endnu i 1857, og det Samme gjentog sig i 1860 og 1866.
En saadan Udvikling fordrede et stort Arbejde af den Mand, der gik i Spidsen, navnlig
naar han som Kaptajn Jacobsen vilde være med i enhver Enkelthed. Hans alsidige Be
gavelse førte til, at endog Konstruktionerne af Bryggeriets Bygninger ubetinget vare
hans Værk. Han arbejdede, beregnede og tegnede, stadig i Kamp for hvad han be-