105 / 134
K. K. Steincke (1880-1963) gennem
førte som socialminister i 1933 so
cialreformen, der dels betød en af
gørende forenkling og systematise
ring af gældende lovgivning, dels
indførte moderne principper inden
for alle grene af sociallovgivningen.
Det gammeldags begreb „fattig
h jæ lp“ forsvandt i løbet af få år.
systematik i denne lovgivning og samtidig at åbne mulighed for
en yderligere udbygning af samfundets hjælp til trængende
medborgere var hovedformålene med Steinckes socialreform.
K. K. Steincke (1880-1963) var af uddannelse jurist og hav
de en årrække været ansat i Frederiksberg kommunes forsør
gelsesvæsen. Fra 1917-21 var han kontorchef for kommunens
fattigvæsen. Gennem sit daglige arbejde var han fortrolig med
den sociale lovgivnings irgange, og han var desuden overbevist
om, at tiden var inde til en yderligere modernisering og huma
nisering af gældende bestemmelser. I 1921 overtog han stillin
gen som præsident for den nyoprettede invalideforsikringsret.
I den første socialdemokratiske regering fra 1924-26 varetog
han stillingen som justitsminister, og da Stauning efter va lg
sejren i 1929 dannede ny regering sammen med det radikale
venstre, blev Steincke socialminister, da C. Th. Zahle ønskede
justitsministerposten. Som socialminister gik Steincke straks i
gang med at forberede den lovgivning, der skulle føre de tan
ker ud i livet, som han gennem en årrække havde forfægtet i
skrift og tale. Ved det bekendte Kanslergadeforlig i januar 1933
102