107 / 134
reformarbejde, er fattighjælp i gammeldags forstand i realiteten
forsvundet.
Da socialreformen skulle føres ud i livet, sad V iggo Christen
sen endnu som borgmester i 3. afdeling, og det faldt i hans lod
at udstikke de nye retningslinier, som socialreformen åbnede
mulighed for. I 1938 overtog han stillingen som overborgmester,
og efterfulgtes i 3. afdeling af Sigvard Munk (f. 1891). Munk
var af uddannelse mekaniker og havde siden 1928 været med
lem af borgerrepræsentationen. I 1935 valgtes han til rådmand,
og fra 1938-56 var han borgmester for 3. afdeling. I 1956 blev
Munk overborgmester, og hans efterfølger som borgmester for
3. afdeling blev den daværende leder af den socialdemokratiske
gruppe i borgerrepæsentationen Urban Hansen (f. 1908). Han
fik en relativ kort virkeperiode i denne afdeling, idet han alle
rede i 1962 efterfulgte Sigvard Munk som overborgmester. Bor
gerrepræsentationen valgte herefter den nye leder af den social
demokratiske gruppe Børge H. Jensen (f. 1916) som borgmester
for 3. afdeling.
Socialreformens gennemførelse medførte ligeledes en fu ld
stændig omorganisation af forsørgelsesvæsenets centralstyrelse.
Fra 1. okt. 1933 oprettedes Københavns kommunes socialdirek
torat. Medens borgmesteren fortsat forblev på rådhuset, rykkede
socialdirektoratet efter nogle års forløb ind i en stor kontorbyg
ning i Bernstorffsgade 17. Også den lokale sociale administra
tion blev omlagt. De gamle kreds- og distriktskontorer blev op
hævet, og byen inddeltes i 8 forsorgsområder med hvert sit so
cialkontor.
Der indrettes plejestiftelser
En af de nydannelser, som loven om offentlig forsorg åbnede
mulighed for, var oprettelsen af specielle plejestiftelser. Ved
socialreformens ikrafttræden 1. okt. 1933 besluttede man at om
danne Alm indelig Hospital til en plejestiftelse for kronisk syge,
og man ændrede samtidig stiftelsens navn til: Københavns al
104