

Ved siden af de to store kommunale plejehjem findes der i
dag ca. 12 mindre plejehjem , der drives som selvejende institu
tioner med kommunal støtte. De kan være oprettet af en fo r
ening, en institution eller en større økonomisk virksomhed. De er
meget forskellige i deres arkitektoniske udformning, men de er
alle i høj klasse.
Fælles for alle plejehjem er imidlertid, at patienterne er un
der stadig lægekontrol. En stab af fremtrædende læger og dyg
tige fysioterapeuter står stadig til disposition. A f de mange dyg
tige læger, der i den sidste menneskealder har arbejdet inden
for de københavnske plejehjem , skal kun nævnes et enkelt navn,
nemlig overlæge, dr. Torben Geill, der virkede som overlæge i
De Gamles By fra 1936-66. Han har indtaget en central plads
i den videnskabelige udforskning af alderdommens specielle
sygdomme og er højt estimeret i udenlandske gerontologiske
kredse. Desuden har han altid været en højt elsket læge af sine
mange patienter. Hans banebrydende arbejde videreføres i dag
af yngre kolleger.
Tilbageblik på de forløbne 200 år
På de foregående sider er skildret den udvikling, som forsørgel
sen af gamle og invalider har gennemløbet i de sidste 200 år.
Sålænge der har eksisteret en offentlig organiseret understøt
telse, har denne befolkningsgruppe stået øverst på listen over
personer, som måtte hjælpes. Ved oprettelsen af Alm indelig
Hospital i 1769 ønskede man at skaffe disse hjælpeløse menne
sker tag over hovedet og en mere regelmæssig forplejning. Det
var imidlertid i overensstemmelse med tidsånden, at denne fo r
sørgelse skulle gøres så beskeden som muligt for at appellere til
den enkelte om at gøre, hvad der stod i hans magt, for at undgå
at komme under det offentlige fattigvæsen. Det var også i over
ensstemmelse med tidsånden, at man krævede, at de personer,
som faldt det offentlige til byrde, havde pligt til i så vid ud
112