118 / 134
NUT I D OG FREMT I D
Fra forsorg til omsorg
nye signaler i moderne socialpolitik
B ø r g e
H.
J e n se n , so c ia lb o rgm ester.
Socialreformen af 1933 står placeret som en hovedhjørnesten i
dansk socialpolitisk historie, og den har været mønster og in
spirationskilde for mange andre lande. Socialreformen repræ
senterede ikke blot en administrativ forenkling ved at samle
alle grene af lovgivningen i ét stort kompleks — den var en
humanitær bedrift og et brugbart stykke værktøj igennem
flere årtier præget af store sociale og politiske spændinger.
Men socialreformen har også kunnet tilpasses nye tider og
ændrede vilkår. Den er med held blevet udbygget og udnyttet
som løftestang for nye opgaver. Det har ikke mindst været af
værdi inden for forsorgen for de ældre, som er løftet op i et
plan, der gør det rimeligere at tale om
o?nsorg
end om
forsorg
for de aldersklasser, hvis voksende andel i det samlede befolk
ningstal, stigende levealder og mangeartede behov har skabt
en helt ny samfundsmæssig problematik.
17 af 100 over 65 år i 1980
Det giver et indtryk af befolkningsforskydningens styrke, når
man holder sig for øje, at den samlede befolkning i perioden
indtil 1980 ventes at stige med ca. 10 pct., medens
stigningen
for aldersgruppen 65 år og derover skønnes at blive ikke
mindre end 40 pct.,
og for København blivei dei tale om en
endnu mere mærkbar ændring. Her udgjorde antallet af per
soner på 65 år og derover allerede i 1963 de 14 pct. af befolk
ningen, som man først i 1980 venter at komme op på for landet
som helhed.
115