82 / 134
PER IODEN 1892-1933
Borgmesterskifte og ny fattiglov
Siden 1822 havde Københavns kommune anvendt den gamle kgl.
ladegård på terrainet mellem Åboulevarden, Vodroffsvej og den
gamle jernbanelinie som arbejdsanstalt og som opholdssted for
husvilde, og i 1833 indrettedes der tillige en tvangsarbejdsanstalt
for vagabonder og straffede personer. I de følgende år udvidedes
bygningerne, og man fik adskilte mands- og kvindeafdelinger.
Forholdene på ladegården var imidlertid i høj grad utidssva
rende, og det indgik også i borgerrepræsentationens store so
ciale reformprogram fra 1871 - de såkaldte 49 punkter - at fo r
holdene herude ved passende lejlighed skulle saneres. Da borg
mester Knudsen havde fået gennemført indretningen af Set. Jo-
hannesstiftelsen, var det hans mening, at næste punkt på fattig
væsenets fremtidige byggeprogram burde være opførelsen af en
moderne fattiggård til erstatning for Ladegården. Som bygge
plads valgte han en del af Nørrefælled, nærmere bestemt et areal
mellem Nørre allé, Sjællandsgade og Guldbergsgade. Arbejdet
gik i gang i slutningen af 1880erne, men inden det store bygge
arbejde var afsluttet, døde borgmester Knudsen i januar 1891.
Den nye ladegård skulle havde heddet Set. Stefansstiftelsen.
T il hans efterfølger som borgmester udpegede borgerrepræ
sentationen overretssagfører Adolph Jacobi (1844-1917). Jacobi
havde i sine yngre år arbejdet som fuldmægtig i 3. afdeling og
havde desuden været meget virksom inden for Københavns un
derstøttelsesforening. Fra 1885 havde han virket som forenin
gens næstformand. Hans udnævnelse til borgmester forelå 31 /3
1891.
Jacobi tiltrådte sin nye stilling på et tidspunkt, hvor det om
sider lykkedes at få gennemført en ny og moderne fattiglov og
79