![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0115.jpg)
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
Afdelingerne F og G var assistenskirkegårde for Trinitatis Kirke,
i hvert fald for størstedelens vedkommende og med de stadige
byttehandeler in mente. Denne del af kirkegården lå længst væk
fra byen og var følgelig mest øde. Det var hovedsagelig herude,
vagabonderne huserede det 19. århundrede igennem, men her
var også fristed for dyr. Endnu i vore dage er dyrelivet rigt herude,
men dengang, da kirkegården lå i landlige omgivelser, var det
vel endda frodigere. Krybskytter gik på jagt mellem gravene og
skød harer og agerhøns. Det var i århundredets midte, før bygge
riet på Nørrebro tog fat.161
Ved indgangsporten fra Nørrebrogade lå i sin tid et material-
hus, der brugtes til brændsel; men selv her anbragte man om
vinteren kister. Huset er nu for længst nedrevet.162
Ved hovedgangen, der fra denne port fører mod syd, ser man
på den anselige gravsten over
Charlotte Christine Rothe
en ældre
form for verset på Ida Wildes grav. Charlotte Rothe var faster
til digteren Paludan-Müller og Tyge Rothes svigerdatter.
Mellem de mange symboler på monumenterne herude er —
næst korset - ankeret det populæreste. Man yndede i den grad
dette håbets tegn, at man endog enkelte steder anbragte regulære
skibsankre på gravene. Bag Colbiørnsens grav findes f. eks. et,
og her i hovedgangen ligger der et anker på retshistorikeren,
professor
J . E. Larsens
grav, hvor tilmed korset ses i relief på
det store granitmonument.
Den beskedne, lysegrå natursten med korset på biskop
Myn
sters
grav svarer dårligt til den uhyre anseelse, biskoppen nød i
sin samtid, og til hans betydning for guldalderens kultur- og
kristenliv. Ganske anderledes pompøst er Bissens monument over
P. O. Brøndsted
på hjørnegravstedet til vejen langs sydmuren.
Brøndsteds profil er gengivet i haut-relief, så ophøjet, at man
næsten også ser hovedet en face. Dette portræt er anbragt på en