112 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
Hovedgangen gennem afdeling E skiller tro fra viden. Mod
syd lå en række videnskabsmænd og rationalister. Mod nord er
en hel del af kunstens og troens tilhængere begravet. Ovre ved
muren langs Nørrebrogade finder man f. eks. det imponerende,
meget høje monument af rødlig sandsten over Sjællands biskop,
Nicolai Edinger Balle.
G. F. Hetsch har i dette - som i flere
monumenter - brugt den romerske cippus som forbillede. Han
har dertil smykket gravmælet med en vældig bispestav, dækket
af evighedskransen. Øverst findes urnen. Midt i rationalismens
tid holdt Balle fast ved gudstroen i tale og polemiske skrifter
(»Bibelen forsvarer sig selv«). Derfor hyldede Grundtvig ham,
og hans monument indgår naturligt i rækken af de store prælater,
der omgiver Marmorkirken.160
H. E. Freund,
der har skabt så mange fine mindesten herude,
er selv begravet i den gang, der fra Balles monument fører sydpå.
Selv anvendte han gerne steleformen med ornamenter, der hen-
peger på den afdødes gerning, og i gravmælet over ham har
G. C. Freund og H. V. Bissen efterlignet ham. Stenen er blank
poleret rødlig granit, på siderne prydet med en laurbærkrans og
med kunstnerens rekvisitter, medens relieffet viser billedhuggeren,
der betragter sit fuldførte værk.
Tro og kunst er inderligt forenede i den grav i samme gang,
der rummer tre berømte navne:
Joachim Frederik Schouw,
P. C. Skovgaard
og
Joakim Skovgaard.
Schouw er et af de mange
store botanikernavne herude, men huskes desuden som en af
førerne for den nationalliberale bevægelse. - De to berømte ma
lere var i deres gerning i høj grad præget af det nationale, for
Joakim Skovgaards vedkommende tillige af det Grundtvigske. -
Gravstedet rummer ni grave og lidt for mange mindesmærker
i forhold til dets størrelse. Den store midtersten er rejst over
Susette Schouw, født Dalgas. Den bærer et relief med tre genier -
112