Previous Page  107 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 199 Next Page
Page Background

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

i det 19. århundredes internationale sprogforskning. I næsten alle

sine mange arbejder har han brudt nye veje, men kun tre af

hans indsatser skal her fremhæves: Det var Rask, der ved sit

prisskrift »Undersøgelse om det gamle Nordiske eller Islandske

Sprogs Oprindelse« blev den egentlige grundlægger af den mo­

derne sammenlignende sprogvidenskab. Det var Rask, der med

sin retskrivningslære gav stødet til mange af de reformer, der

senere er blevet gennemført - lige til »bolle-å’et«. Endelig var det

Rask, der fra sin store rejse til Indien hjemførte de uvurderlige

skatte af sjældne, østerlandske manuskripter, der nu drager frem­

mede videnskabsmænd til Det kongelige Bibliotek.

En sprogvidenskabsmand er imidlertid specialist; hans arbejder

læses kun af de få, så han har ikke megen udsigt til at vinde popu­

laritet. Det er karakteristisk for vurderingen, at ved Thorvaldsens

hjemkomst i 1838 strømmede hele det officielle Danmark ud til

toldboden for at tage imod ham - som det kan ses på Sonnes

frise; men da man to år efter, bl. a. gennem dagbladene, opfor­

drede til at yde bidrag til et mindesmærke for Rask, blev del­

tagelsen bemærkelsesværdig ringe. Flere af de videnskabsmænd

i Norge og Sverrig, man henvendte sig til, svarede overhovedet

ikke, og mellem de 130 enkeltpersoner, der reagerede, fandtes

ikke een af de københavnske digtere - hvorimod både Hauch og

Ingemann fra Sorø og det islandske litterære selskab —, ingen

bildende kunstner eller komponist, som i det hele taget næsten

kun en række af Rasks kolleger og elever. Hverken Oehlenschlåger

eller Thorvaldsen, Grundtvig eller Weyse, H. G. Andersen eller

Eckersberg og Marstrand findes på listen.

Rask har næppe været populær. Indesluttet, nervøs og sårbar,

som han var, havde han svært ved at falde til i studenternes

gemytlige cirkler. Hjertensgodhed og beskedenhed var ikke nok.

Hans mistænksomhed, der - takket være sygdom - udartede til

107