104 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
i »Hippodromen« på Nørregade i foråret 1857, % e inden byg
ningen omdannedes til »Folketeatret«. Senere levede han som
rentier i Rosenvænget. — Skrås bag denne grav ses en anden
med et jernkors, der står isoleret i gruset bag et jernrækværk. På
lågen læses: Charles Hinnés Familien-Begråbnihs. Det er købt fra
1855 til 1955, men senere fornyet til 1979 - ligesom det før nævnte
gravsted. Korset melder, at »Hierunter ruht unsere liebe Mutter,
die Direktorinn
Franzisca Hinné,
geb. Zinsberger. 1789 -18 55« .150
Fornyelse af gravstederne var noget, myndighederne opmun
trede til, ja, i 1828 havde man bestemt, at man ved hver fornyelse
kun skulle betale det halve af forrige gang. For de første 20 år
var betalingen 40 rdl. Derefter skulle den de følgende gange
være: 20 rdl., 10 rdl., 5 rdl. o.s.v. Da nu visse folk hurtigt regnede
ud, at man aldrig ville kunne komme til at betale mere end højst
det dobbelte af de oprindelige 40 rdl. —og ikke engang det, efter
som man ved at addere det halve hver gang aldrig vil nå til det
dobbelte af det oprindelige tal, var der flere, der tilbød at købe
grave på evig tid for 80 rdl. - og Kancelliet billigede det. På afde
ling A findes da også adskillige gravsteder, der er erhvervet for
bestandig. (Se s. 55). Almindeligere var det dog, at man —som i
tilfældet Hinné —købte gravsted på 100 år. Først i 1860 blev en
tidsbegrænsning indført.151
Der ligger på denne afdeling en del artister begravet, bl. a. et
så berømt navn som Casorti, hvis grav for længst er sløjfet. Hinné
var altså cirkusdirektør. Roat var linedanser og født i Holland.
Den 12. juni 1827 gik han - med tilbundne øjne - ad en stramt
udspændt line fra Rosenborg eksercerplads op til slotstårnet. Be
givenheden overværedes af en talrig menneskeskare. »Farimags-
veien saavelsom Glaciet henad Stadsgraven vare besatte med Til
skuere«. Det var anden gang, Roat udførte sit kunststykke, der
var noget enestående i samtiden. Da han nu skulle stige ned igen
104