102 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
fremgår af gravstedets placering. Dens ældste medlem her i lan
det, J. H. Wasserfall fra Langenberg, var diakon ved Den refor
merte Kirke. Hans søn, båndfabrikant og kattuntrykker Peter
Wasserfall, var så dygtig og heldig en forretningsmand, at han
ved sin død i 1782 efterlod sig »3 tønder guld«. Han ejede dels
et hus på Købmagergade - nuværende nr. 7 - dels ejendommen
»Carlsminde« i Søllerød. Tre gange var han gift og havde syv
børn, hvoraf to sønner. Den yngste af disse var Johannes, som
ved sin død 18. juni 1806 var 33 år gammel og teologisk stude
rende. På dette tidspunkt var begge forældrene for længst døde,
og broderen, Peter, havde fortsat familiens handelstraditioner som
grosserer. Johannes var ugift og havde egen lejlighed i Klare-
boderne. Velhavende har han været, og et par af hans søstre var
gift ind i bourgeoisiet, den ene med amtmanden over Roskilde
amt, højesteretsassessor M. Treschow, den anden med den senere
gehejmestats- og justitsminister P. C. Stemann. Intet under, at
den rige yngling fik en prægtig grav.
I løbet af de første hundrede år gik det skønne tempel sin op
løsning i møde. I 1907 var gravmælet forvitret og søndret, og et
skilt med »Hjemfaldet« bebudede gravens nedlæggelse. Heldigvis
havde man netop da vedtaget, at værdifulde gamle gravmæler
skulle istandsættes og vedligeholdes af det offentlige, hvis de ikke
sikredes på anden vis. Derved reddedes det skønne monument,
selv om det varede en rum tid, før restaureringen faktisk fandt
sted. »Dannebrog« kan i 1908 fortælle om gravmælets forfald.
Stængerne er brudt fra, urnen væltet, sokkelstenene synker og
falder fra hinanden, mens græs og efeu breder sig - og skiltet
med »Hjemfaldet« er stadig ikke fjernet. Endnu i 19 10 omtales
graven som forsømt, og først i 19 12 meddeler »Ekstrabladet«,
at Begravelsesvæsenet har ladet Wasserfalds monument restaurere,
1 02