Forskønnelsen

ternes »extraordinære Møddinger« liggend e

paa alfar Vej og Gade, og det vild e i det h ele

taget være uretfærdigt ikke at erkende, at der

siden hin Tid er sket store Fremskridt. Men i

de senere Aartier syn es der paa dette Felt at

være indtraadt en Stagnation, som i den aller

sidste Tid endog syn es at være udartet til T il

bagegang.

Det forekommer os, at denne T ilbagegang

især er iøjnefaldende, hvor det drejer sig om

Bortskaffelsen af Sne. I Firserne i forrige Aar-

hundrede syntes Snekørselen i K jøbenhavn at

være ganske ideelt organiseret, hvorim od Ber

linerrejsende ved at fortælle om den Forbav

selse, det vakte, naar de efter et Snefald i det

for sin R enlighed berømte Berlin saa Gaderne

h en ligge i et ubeskriveligt Uføre en hel Uge,

m edens Køretøjer, der saa ud til at stamme

fra den store Kurfyrstes Dage, gjorde et v e l

m ent m en forgæves Forsøg paa at hidføre

bedre T ilstande. D isse kom med Tøvejret. Naar

dette havde virket en Ugestid, saaat de med

H este forspændte Fejem askiner kunde komm e

til at virke, varede det ikke en Dag, før Berlin

atter var en ren By. H vad R enholdelse angaar,

kunde K jøbenhavn i Slutningen det 19. Aar-

hundrede v isselig lære overordentlig m eget i

og af Berlin; men der er noget tragisk i, at det

netop skulde være paa Snekørselens Omraade,

at man hentede sin Belæring der. Nu er det

her som i Firsernes Berlin Naturmagterne, der

udfører den væ sen tlige D el af denne V irksom 

hed, og efter et nog en lun d e betydeligt Snefald

kan man se de sorte Driver lig g e langs For

tovene i Dagevis. Naar Tøvejret har gjort sin

Gerning, er der i de moderat befærdede Gader

n og en lun d e fremkommeligt for Fodgængere,

m en Kørebanerne er de fleste Steder dækkede

af et Lag Slam, som man maa vade igennem ,

hvis man — hvad der kan være nødvendigt —

skal over paa det andet F ortov— et Lag Slam,

som det m indste Regnfald forvandler til det

frygteligste Pløre, der af Køretøjerne sprøjtes

ind paa de væ rgeløse Fodgængere paa For

tovene og højt op ad H u sen es Fagader, hvor

det sine Steder saa kan faa Lov at sidde i

Aarevis.

Nu maa det indrømmes, at Forholdene f. T.

er særlig vanskelige. Det flade Terræn, som

K jøbenhavn er bygget paa, medfører, at det af

Fugtigheden opsvulm ede Snavs bliver lig g en 

de, indtil det bortføres ved sæ rlige Foranstalt

ninger, og til disses Iværksættelse udkræves

der et stort Vognmateriel med tilhørende Heste.

I et Interview med »Dagens Nyheder« 20/i

udtaler Borgmester

ø l l e r

»Selv om man

faar Sneen og Snavset fejet samm en i Bunker,

saa er det m eget svært at faa disse kørt bort.

K omm unens K ørselsafdeling . . . og de Vogn-

mænd, der bistaar dem, kan ikke opfylde de

Krav, som man stiller til en hurtig Bortkørsel.

D et er den sørgelige M angel paa H este, der

her gør sig gæ ldende.«

Men selv om man kan give de af Krigen

skabte Forhold en D el af Skylden, saa er Sa

gen ikke udtøm t dermed. Forholdene var h e l

ler ikke tilfredsstillende før 1914. Vi har foran

os liggen d e en Bunke D agb lad sind læ g lige fra

1910 og alle synger de den samm e Vise. Om

Sommeren handler den om Støv, om Vinteren

om bund løst Pløre og hæ slige Snedriver. Det

syn es heraf at fremgaa, at de komm un ale M yn 

digheder af Grunde, der ikke har noget med

Krigen at gøre, er komm en ind i en Slendrian,

som de af Krigen skabte Forhold selvfølgelig

ikke har gjort det lettere at komme ud af; m en

det tør antages, at Forholdene ikke — selv

under Krigsforholdene —- var bleven slet saa

skandaløse, som de er for Øjeblikket, hvis man

inden Krigen havde haft Mod og Evne til at

gennem føre de allerede den Gang i høj Grad

paakrævede Forbedringer. Om man f.Ex.i større

Om fang havde anskaffet Fejemaskiner! D et er

ifølge Politivedtægten Grundejernes Pligt at

holde Gaderne rene hver ud for sin Façade;

men m on Grundejerne egen tlig skulde have n o 

get im od at afløse denne Pligt im od et aarligt

kontant Vederlag, der aldrig kunde rage vidt?

Det var dog maaske et Forsøg værd, og selv om

M odstanden fra Grundejernes Side — hvad vi

tvivler om — skulde være saa stærk, at en m in 

delig Overenskom st var uigennem førlig, saa

kan en Politivedtægt dog ændres. Det er gjort

gæ ldende, at Grundejerne er i høj Grad efter

ladende m ed Udførelsen af denne Pligt, og at

Politiet er i høj Grad efterladende med at p aa

tale Grundejernes Efterladenhed; m en dette

Forsøg paa at gøre Ansvaret lige saa flydende,

som Fejeskarnet alt i Forvejen er, naar det

regner, bør kun tages som det, det er: en tom

U ndskyldning. Er de private Grundejere ef

terladende, afgiver de offentlige M yndigheder,

hvor disse fremtræder som Grundejere, et i

denne Forbindelse sæ rdeles bek lageligt Eksem 

pel til Efterfølgelse. Just i d isse D age har der

i D agsp ressen været fremført en i høj Grad

berettiget Klage over den T ilstand, hvori Slots

holm en henligger. Vi kunde for at næ vne en d 

nu et Par Eksempler som enhver K jøbenhav-

ner kender, fremhæve den med et m eget m ildt

Udtryk malpropre T ilstand, hvori Raadhus-

pladsen eller Kvarteret ved den nye Central-

postgaard (Bernstorffsgade, T ietgensgade) b e

finder sig. Eller G yld enløvesgade lan gs Jærn-

baneterrænet og Vesterbros Passege, af hvilket

sidste Sted v i i 1912 (altsaa læ n ge før Krigen)