9 / 129
B laagaardsp lads« — og han s B itterhed m od det u re tfæ rd ige Sam fund
a fm a lede sig tyde lig t i h an s Ansigt.
H e r h a r vi netop Sagens Kærne.
Det e r det lette, det legende, det y n defulde, som det ove rvæ ldende F lerta l ønsk e r a t finde i Kunsten. D erfo r
e r D rengen m ed Svanen i Rosenborg
H ave popu læ r. H an hve rk en sym bo lise re r eller fo rhe rlige r nogetsom-
helst, m en vi a lle samm en s ta a r stille
og se r p a a h am og g læder os ove r
det Div, d e r s tra a le r ud fr a h am , som
ove r det rislende Vand , d e r — p aa
T rods a f al Mulighed — s tra a le r ud
a f Svanens Næb.
Blandt Avisindlægene imod
P h i l i p -
s e n s
Bryggerknæg te findes et a f sen e re afdøde
G e o r g A c h e n ,
hvo ri h an
fo re s la a r en Tommelise m ed Som mer-
fuglen p a a G rund lag a f V.
P e d e r s e n s
bekend te Tegning, opstillet p aa Blaag aa rd sp lad s. Det v a r i a lt Fald en
Idé, d er h avd e enhver Fo rudsæ tn ing
fo r a t finde den re tte F o rstaae lse hos
unge og gam le. Men den behøvede
jo ikke a t spæ nde Ben fo r B ryggerknæg tene , h e r e r P lad ser nok i Kjø-
benhavn , som træ n g e r til Kunst, og
B ryggerknæg tene v a r ogsaa nok bleven fo rstaaede , ligesom den afholds-
mæssige Forargelse ove r dem nok
havd e ta b t sig. Det kunde jo væ re et
H v id tø lsank e r de bar.
D er e r en paaskønne lsesvæ rd ig
Iv e r fo r a t delagtiggøre »de b rede
Lag« i K u ltu ren s ideelle Goder frem me i Tiden; m en denne Ive r synes i
m ange Tilfælde a t væ re om ikke ju st
blind saa dog uendelig ko rtsyne t. De
b estemm ende Folk synes, h v o r der
skal opstilles Kunst p aa a lfa rV e j, a ltfor tid t a t lade sig lede a f deres egne
Forestillinger om, hv ad god Kunst er,
Forestillinger, der ofte sn a re re h idrø re r fra, h v ad de h a r lad e t sig fo rtæ lle, end fra deres eget sunde Syn
p aa Sagen. De vil give Folket det bed ste, m en b em æ rk e r ikke, a t det, som
d e , d e r e r m æ tted e a f Kunst a f alle
A rte r og K atego rier lige fra Antiken
til den nyeste eu ropæ iske S torfo lkskunst, an se r fo r det bedste, ikke e r
det bedste fo r dem , d er ikke h a r Lejlighed til a t fo rdybe sig i ra ffin e re t og
genn em ræ sonn e re t Kunstydelse. Det
skal væ re en ku linarisk Nydelse a f
Rang a t spise K av iar, men a llerede
S h ak esp ea re vidste, a t den sto re Hob
ikke sæ tte r Pris p a a den Nydelse. Et
S tykke Fed teb rød m ed Spegepølse er
meget bedre.
Der e r meget m e re la ten t Kunstfo rstand i hele det b rede Folk, end
m an b ilder sig ind. Den k an ikke give
sig U d try k i Ord, m en instink tmæ ssig g ribe r den det re tte , n a a r den s ta a r
ove rfo r den fu ldendte Kendsgerning.
Kunsten skal ikke lefle fo r den ukul-
tiv e rede og ofte v ild led te Smag, m e n
h v o r d e n v il t a l e t i l F o l k e t , s k a l
d e n t a l e e t S p r o g F o l k e t f o r s t å a r , og uku ltivere t Smag e r ikke
det samm e som fo rdæ rv e t Smag.
T væ rtim od — den uku ltiv e red eSm ag
k an kultiveres; m en B laagaa rd sp lad s
i dens n uvæ rend e Skikkelse kultivere r intet.
AF BYENS DAGBOG
BYENS RENLIGHED
K
j ø b e n h a v n
har a lt i d været regnet for at
være en snavset By. I »U lysses von Itha-
cia« siger Chilian til Trojaneren: ». . . Er Ga
derne ellers noget rene hos Jer?« og Troja
neren svarer: »Ja i Juli Maaned er de upaa-
klagelige; men Resten af Aaret kan man næppe
gaa ud uden Fare for at drukne i Skarn. Kun
de man gøre saadanne Anstalter, at det aldrig
skulde regne, da vilde jeg trodse nogen By at
være saa ren som vores.«
I H o l b e r g s Tid var Gaderne altsaa »upaa-
klagelige« i tørt Vejr; d. v. s. man druknede
ikke i Snavs, naar det ikke regnede, men den
Gang som nu indaandede man det pulverise
rede Snavs, hvilket man i sin Ukendskab til
Bacillernes Liv og V irksomhed fandt sig i.
Kjøbenhavn regnes vedblivend e for en daar-
lig renholdt By. I tørt Vejr er U renligheden
ikke stærkt syn lig; man har ikke som i F r e
d e r ik III’s Tid Bryggernes, Bagernes og S lag
3