8 / 129
p a a B laagaa rd sp lad s, og m an søgte
da e fte r noget, m an kunde forherlige.
B laagaa rd sp lad s ligger i et Arbejder-
.k v a rte r, og den Tanke laa da næ r, at
det m a a tte væ re noget, d er kunde
glæde de M ennesker, som efter D a gens Hede søgte Hvile p a a dette K v a rte rs eneste a abn e Plads. Man kunde
h av e re jst et M onum en t ove r en Arbe jderfø re r; v a r d e tb le v e t et godt Monum en t, h avd e næ pp e nogen, p a a
hvilket politisk S tandpun k t h an end
stod , h a ft noget de rim od a t indvende,
og a fpasse t e fter Rummet kunde en
k ra ftig og k a rak te ris tisk M andssta tue
godt h av e d ann e t et behageligt Midtpunk t p a a P ladsen , sam tid ig m ed at
den fo rherligede den Idé, som A rbejd e rfø re ren h avd e kæm p e t for. Men
m an valg te a t fo rherlige selve A rbejdets Idé i sym bo lske Skikkelser, og
d e rm ed v a r det p aa F o rh a a n d givet,
a t he leVæ rke t m a a tte m islykkes. H av de m an valg t a t opstille rea listisk opfa ttede A rb e jd e rtyp e r langs Pladsens
Sider, sv a rend e til
M e u n i e r s
præg tige
A rbe jdersk ikke lser, vi k en d e r fra Afstøbn ingerne i G lyp to tekshaven , sa a
v a r S y m b o l i k e n jo ganske vist bleven noget fattig ; m en m an h avd e da
kunn e t faa nogle K un stvæ rk e r, som
v a r um idd e lb a rt fo rstaaelige for det
Publikum , som v a r næ rm e s t til a t se
p aa dem , og selv om den sym bo lske
Forherligelse a f A rbe jde t vilde gaa
hen ove r H ovede rne p a a dette Publikum , vilde det dog have noget a t
glæde sine Øjne ved, hv ilke t dog til
syvende og sidst e r K unstens egentlige Maal.
K a i N i e l s e n
e r en original og b e ty delig Kunstner, vel en a f vo r Tids betydeligste. H an e r en a f dem , som
ingen d e r h a r kun stne risk e Følelse,
g aa r ligegyldig forbi. H ans Buste af
B i n d e s b ø l l
e r b isa r; m an kan , den
fø rste Gang m an se r den, blive — fo r
a t bruge et godt dan sk O rd — galho vede t ove r den ; m en alene det, a t den
ikke e fte rlad e r den Følelse a f Tomhed
og uendelig Ligegyldighed, som f. Ex.
de langs F rue Plads opstillede P o rtræ tbu ste r e fterlade r, viser, a t dens Oph av sm and e r alt and e t end en Dusinkun stne r. Det samm e v ise r h an s Udsmykning af B laagaardsp lads; men
h e r h av d e netop en D usinkunstner
gjort bed re Fyldest, hvo rm ed ju s t ik-
2
ke skal væ re sagt, a t m an m ed Flid
skulde h av e udsøg t en D u sinkun s tn e r
til a t løse Opgaven, som den — ud fra
vage og ha lv t g enn em tæ nk te F o rud sæ tn inge r — v a r k om m en til a t fo re
ligge.
— i
Hele A rrangem en te t e r tæ n k t som
en A rbe jde ts Forherligelse. Det e r
ganske ubegribeligt, a t h an ikke, sa a
sn a rt h an h avd e den fø rste G ruppe
fæ rd ig i L er, saa , a t den u d try k te det
stik m od sa tte . N ed tryk th ed , Tynge,
U nd e rka ste lse u n d e r det uundgaaeli-
ge u d try k k e r disse Sk ikke lser b aad e
ved deres u na tu rlig t samm enbø jede
og samm en træ ng te Holdning og ved
deres Ansig tsud tryk , d e r v id n e r om
Fo rkuelse og dum p H aab lø sh ed . Saa
lang t som muligt fra en Sym bo lisering
endsige en Forherlige lse a f den m o d erne A rbe jderbevæge lse, d e r netop
e r ra n k — og h a r væ ld ig t A lbuerum .
Dette fik væ re . Af dem , d e r e r jæ v n lige Gæ ste r p a a P ladsen , fo rs ta a r v ist
kun de fæ rre s te Symbo liken . H vad
de d e rim od fo rs ta a r, er, a t de Skikkelser, som sidde r der, e r h æ s l i g e ,
og d er h ø r e r en hø je re kun stne risk
K u ltu r til a t fo rs ta a det hæ sliges Berettigelse i Kunsten , end m an k a n fo rlange a f de 95 % a f D anm a rk s ja af
hele den civ iliserede V erden s Befolkning. De vil ikke kendes ved de
mongolske Ansig tstyper, de grove
L emm e r, de ska ldede H ov ed e r og den
— i a lt Fald i deres Øjne — ganske
um o tiv e red e M ange lpaaB ek læ dn ing ,
som disse »Figurer« udv iser. Fo r dem
e r a lt d e tte kun G rim heden i po ten se re t Skikkelse, og Folket h a d e r
G rimheden , som den h a d e r A rm o den. A rbe jdernes S træ b en og Kamp
h a r jo netop det M aal a t k om m e b o rt
fra A rm oden og dennes uadskillelige
Følgesvend Hæsligheden , og det rø b e r en ufattelig Mangel p a a F o rs taa -“/
else a f A rbe jde rstanden s Følelser, a t
m an h a r m en t netop a t vise denne
S tand en Æ r e ved a t anb ringe et saa-
d an t P anop tikon dér, h v o r den fæ rdes. Vi h a r lades os fo rtæ lle nogle Bemæ rkn ing e r af en v e lk læ d t A rbe jder
i Rosenborg H ave en Gang i Somm er.
»Se«, sagde h an til en K am e ra t, ide t
h an pegede p aa
T e g n e r s
D an se rind e b rønd , »den skal s ta a her! Vi skal
nøjes med de g rimm e F igurer p a a