196 / 219
G U S T A V S C H E R Z
drage sig folkets had, kunne det samme folk som en slags forlystelse
overvære »Jens Fuglefængers, det ryggesløse menneskes« henrettelse
uden for København, fordi han var massemorder. På en kærre blev
han kørt gennem byen ud til retterstedet, medens han undervejs
blev knebet med gloende tænger på kroppen. Først blev hans arme
og ben sønderbrudt, så blev tungen revet ud af hans mund og
remme flået af hans ryghud: »Dernæst blev med bøddelens hurtige
hånd brystkassen åbnet, hjertet trukket ud og kastet ham i ansig
tet. Alt dette fandt han sig roligt i, og da det pulserende hjerte lå
ved hans side, skete der, førend han blev yderligere martret, det,
at han rask bevægede sit hoved, betragtede de omkringstående med
et skummelt blik og betragtede sit hjerte nøje, førend hovedet blev
hugget af«.23
Stensen mødte Thomas Bartholin som vejledende professor rime
ligvis mest gennem dennes bøger, dernæst traf han ham personligt
i hans professorgård nær universitetet og siden som kustos af den
naturaliesamling, som han havde indrettet på i. etage i Domus
Anatómica. København havde dengang flere samlinger af natur
genstande og kuriositeter, og den unge Niels Stensen har sandsyn
ligvis også kendt Ole Worms berømte samling, som selv udenland
ske gæster besøgte. Denne samling bragtes efter Worms død i 1654
til Det kgl. Kunstkammer på slottet, som i forvejen indeholdt andre
rariteter og kuriositeter, der dog næppe var tilgængelige for det
menige folk.21 Man må i øvrigt ikke af de organiserede hjælpe
midlers tilstand slutte sig til dannelsens almindelige muligheder i
hine år. Universitetets botaniske have var dengang f.eks. mere vor
den end virkelighed, men når Holger Jacobæus i sin beskrivelse af
den kongelige have mener, at den anbefaler sig selv ved »sin stør
relse og sine sjældne eksotiske planter«, tror vi ham, ikke mindst
på baggrund af den imponerende liste over planter i Københavns
omegn, som han straks derefter opstiller.25
! 9 4