Previous Page  196 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 196 / 219 Next Page
Page Background

G U S T A V S C H E R Z

drage sig folkets had, kunne det samme folk som en slags forlystelse

overvære »Jens Fuglefængers, det ryggesløse menneskes« henrettelse

uden for København, fordi han var massemorder. På en kærre blev

han kørt gennem byen ud til retterstedet, medens han undervejs

blev knebet med gloende tænger på kroppen. Først blev hans arme

og ben sønderbrudt, så blev tungen revet ud af hans mund og

remme flået af hans ryghud: »Dernæst blev med bøddelens hurtige

hånd brystkassen åbnet, hjertet trukket ud og kastet ham i ansig­

tet. Alt dette fandt han sig roligt i, og da det pulserende hjerte lå

ved hans side, skete der, førend han blev yderligere martret, det,

at han rask bevægede sit hoved, betragtede de omkringstående med

et skummelt blik og betragtede sit hjerte nøje, førend hovedet blev

hugget af«.23

Stensen mødte Thomas Bartholin som vejledende professor rime­

ligvis mest gennem dennes bøger, dernæst traf han ham personligt

i hans professorgård nær universitetet og siden som kustos af den

naturaliesamling, som han havde indrettet på i. etage i Domus

Anatómica. København havde dengang flere samlinger af natur­

genstande og kuriositeter, og den unge Niels Stensen har sandsyn­

ligvis også kendt Ole Worms berømte samling, som selv udenland­

ske gæster besøgte. Denne samling bragtes efter Worms død i 1654

til Det kgl. Kunstkammer på slottet, som i forvejen indeholdt andre

rariteter og kuriositeter, der dog næppe var tilgængelige for det

menige folk.21 Man må i øvrigt ikke af de organiserede hjælpe­

midlers tilstand slutte sig til dannelsens almindelige muligheder i

hine år. Universitetets botaniske have var dengang f.eks. mere vor­

den end virkelighed, men når Holger Jacobæus i sin beskrivelse af

den kongelige have mener, at den anbefaler sig selv ved »sin stør­

relse og sine sjældne eksotiske planter«, tror vi ham, ikke mindst

på baggrund af den imponerende liste over planter i Københavns

omegn, som han straks derefter opstiller.25

! 9 4