192 / 219
G U S T A V S C H E R Z
ved Københavns universitet. Vor Frue Skole, som var ved at bytte
sit ærværdige navn fra middelalderen med det nutidige: Metropo-
litanskolen, lå sydøst for Vor Frue Kirke og havde en ualmindelig
dygtig leder i Jørgen Ejlertsen, der i sin egenskab af matematiker
fik særlig betydning for Niels Stensen. Undervisningen i de forskel
lige —kun ved gitre eller paneler adskilte - lektier ville sikkert have
drevet en nutidig lærer til fortvivlelse. Men man må forestille sig,
at Niels, efter at han var kommet op i mesterlektien, hvor biskop
Jesper Brochmands billede fra væggen bag rektors stol så ned på
ham, var blandt dem, som hyppigst fik adgang til rektors »røde
stue«, hans arbejdsværelse og det bedste rum i lejligheden ved
siden af.
Skolen trængte ikke mindst i hine år til kærlige ledere; thi i Sten-
sens latinskoletid hærgedes staden af den store pest (1654 ), som
lagde ca. halvdelen af peblingene i graven, medens ca. en tredje
del af hele byens indvånere døde. Skolens beliggenhed var i harmo
ni med sådanne sørgeligt-alvorlige begivenheder, den lå på Vor
Frue Kirkegård, hvor fattigfolks forsømte gravsteder fandtes. Her
kunne gammel katolsk fromhed, i en forvrænget form, dukke op,
som da nogle kvinder efter kl. 22 ville »gå rundt omkring kirken og
gøre adskillige kors over børnene udi Jesu, Marie og den hellige
kirkes navn til deres børns helbrede og frelse«. Også sort overtro
kunne vise sig —som i 1690, da vægteren greb tre kvinder med en
sort kat i en sæk, for at »sælge fanden denne sorte kat i stedet for
en hare og derfor ville have af ham igen en vekseldaler, som de
kunne veksle så tit, som de ville, og få den straks igen uden at give
penge derfor«.19
Universitetsår
Efter latinskoletiden behøvede Stensen i slutningen af 1656 kun at
krydse Frue Plads for at komme til det universitet, som i de føl-
190