190 / 219
G U S T A V S C H E R Z
digt i 1642. Longomontanus, Tycho Brahes discipel og medarbej
der, havde tilskyndet til at opføre »Stjerneborgen«, som i den før
ste tid brugtes som observatorium, og hvorfra også Ole Rømer fore
tog sine observationer.10 Når den lille Niels passerede dette tårn,
skete det tit for at besøge en anden af den vågnende naturviden
skabs mænd; han var nemlig en hyppig gæst hos den kgl. livlæge,
professor Simon Paulli, som boede i Studiestræde; husets børn blev
hans barndomsvenner, hvad han omtaler, da han senere i Ham
borg møder en af sønnerne. Vi har fra Stensens hånd to ungdoms
digte, som vidner om denne nære forbindelse med Paulli-familien.
Det ene fik hans ven Jacob Henrik Paulli ham til at skrive til
erindring om en gammel kvinde, Regina Kallenbach, hvis rige liv
inspirerer den unge digter til at spørge: »Hvem ville kalde sådan
en livsvandring en vandring mod døden?«. Det andet digt er en
lykønskning til Paullis anden søn Simon i anledning af dennes
bryllup; Stensen sendte det i 1661 fra Leiden. Det begyndte med
tanken: Hver kærlighed er et åg, men det taler videre om ågets
sødme, når to hjerter føjes sammen.10 Digtet er spækket med klas
siske eksempler og billeder, og med bibelcitater i tidens smag, som
om de lige netop var hentet fra Simon Paullis gård i Studiestræde.17
Peder Hansen Resen har beskrevet denne for os i sine »Inscrip-
tiones Hafnienses«. På yderdøren sås f.eks. malet en klippe midt
i brændingen og nedenfor sætningen: Klippen modstod urokkeligt.
Over indgangen stod: Et venskabshus er det bedste hus. På vin
dueskarmen læstes: O menneske, ihukom evigheden. Guds øje ser
på dig. Rundt omkring i stuerne, på vægge, døre og på loftet fand
tes ord og billeder egnet til at holde beskueren profan og religiøs
livsvisdom for øje.18
Forbi Rundetårn førte drengens vej ligeledes, da han først blev
spændt ind i latinskolens stramme timeplan. Hans skolegang varede
6, måske 8 år, indtil han den 27. november 1656 blev indskrevet
188