Previous Page  190 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 190 / 219 Next Page
Page Background

G U S T A V S C H E R Z

digt i 1642. Longomontanus, Tycho Brahes discipel og medarbej­

der, havde tilskyndet til at opføre »Stjerneborgen«, som i den før­

ste tid brugtes som observatorium, og hvorfra også Ole Rømer fore­

tog sine observationer.10 Når den lille Niels passerede dette tårn,

skete det tit for at besøge en anden af den vågnende naturviden­

skabs mænd; han var nemlig en hyppig gæst hos den kgl. livlæge,

professor Simon Paulli, som boede i Studiestræde; husets børn blev

hans barndomsvenner, hvad han omtaler, da han senere i Ham­

borg møder en af sønnerne. Vi har fra Stensens hånd to ungdoms­

digte, som vidner om denne nære forbindelse med Paulli-familien.

Det ene fik hans ven Jacob Henrik Paulli ham til at skrive til

erindring om en gammel kvinde, Regina Kallenbach, hvis rige liv

inspirerer den unge digter til at spørge: »Hvem ville kalde sådan

en livsvandring en vandring mod døden?«. Det andet digt er en

lykønskning til Paullis anden søn Simon i anledning af dennes

bryllup; Stensen sendte det i 1661 fra Leiden. Det begyndte med

tanken: Hver kærlighed er et åg, men det taler videre om ågets

sødme, når to hjerter føjes sammen.10 Digtet er spækket med klas­

siske eksempler og billeder, og med bibelcitater i tidens smag, som

om de lige netop var hentet fra Simon Paullis gård i Studiestræde.17

Peder Hansen Resen har beskrevet denne for os i sine »Inscrip-

tiones Hafnienses«. På yderdøren sås f.eks. malet en klippe midt

i brændingen og nedenfor sætningen: Klippen modstod urokkeligt.

Over indgangen stod: Et venskabshus er det bedste hus. På vin­

dueskarmen læstes: O menneske, ihukom evigheden. Guds øje ser

på dig. Rundt omkring i stuerne, på vægge, døre og på loftet fand­

tes ord og billeder egnet til at holde beskueren profan og religiøs

livsvisdom for øje.18

Forbi Rundetårn førte drengens vej ligeledes, da han først blev

spændt ind i latinskolens stramme timeplan. Hans skolegang varede

6, måske 8 år, indtil han den 27. november 1656 blev indskrevet

188