186 / 219
G U S T A V S C H E R Z
(St. Klarasdagen) med en henvisning til, at han betragtede denne
helgeninde som sin særlige patron, »siden jeg i mit hjemland blev
født i et stræde, som endnu bærer hendes navn«.0
Som lille dreng var Stensen svagelig og henvist til de voksnes
selskab, fortæller han og mener, at dette var medvirkende til, at
han også senere med lethed omgikkes modne mennesker.1 Barnet
har dog næppe kedet sig i Klareboderne, selv om den store grund
langs strædets sydside ikke var så spændende før 1 661 , da den blev
frataget lensmanden Kaj Lykke og udstykket til ca. i o ejendomme,
og selv om Niels næppe fik lov til at opsøge vinstuen, som også
fandtes i Sten Pedersens gård.8 Drengens interesse gjaldt sikkert i
første række guldsmedjen med dens metaller og mineraler, linser,
juveler og redskaber, som blev den senere forskers første labora
torium. Muligvis lærte han her optikeren og instrumentmageren
Thomas Rasmussen Walgensten (ca. 1627 -168 1) at kende, den
samme som 165 1 fik kgl. privilegium på at udsende kalendere, og
som var med i Ole Borch-kredsen i Holland. Siden skulle Th. Wal
gensten blive kendt ved europæiske hoffer, hvor han foreviste den
første »Laterna magica«.9
Guldsmedjen var sikkert også årsag til, at drengens blik rettedes
mod kongehuset og det kgl. slot på Holmen. Sten Pedersens værk
sted forsynede allerede under Christian IV det kongelige hof med
smykker, krus, tallerkener, gafler, knive, skeer og kalke i sølv og
guld, og Anne Nielsdatter, som endnu to gange giftede sig med
guldsmede, vedblev ligeledes under Frederik I I I at være hofleve
randør. Det gamle kgl. slot eksisterer vel ikke mere, men ligesom
der stadigvæk under vort nuværende Christiansborg findes nogle
murrester af Absalons borg, der minder om det allerførste Køben
havn og dens grundlæggers kamp mod venderne, således er der
også endnu stene, som minder om enevældens første tid. Dette
»sit« kgl. slot har drengens familie sikkert kendt en hel del til, hans
184