188 / 219
G U S T A V S C H E R Z
Gammeltorv med byens rådhus mod vest og St. Nikolaj mod syd.
A f alle kirker i København følte Niels sig sikkert mest knyttet til
St. Nikolaj, ikke blot, fordi han selv var blevet døbt i den, men
denne kirke, engang de søfarendes helligdom, ligesom St. Nikolaus
var skippernes patron, var i det 17. århundrede blevet de ansete
borgeres kirke, Niels Stensens families kirke. Her blev efterhånden
hans far og mor, samt moderens tre andre mænd begravet. Ligele
des findes her en del af hans søstres og brødres samt hele slægt
skabskredsens grave.11 Kirken stod dengang ganske vist uden spir.
Det var i 1628 blevet blæst omkuld under en heftig storm, og først
i 1669 blevet erstattet igen, men den havde en plads i folkets hjerte,
næsten som tilfældet var i den katolske tid. St. Nikolaus statue på
korets gavl fandt man ofte søndag morgen smykket med blomster
og kranse, et værk af unge piger, som bad St. Nikolaus om en god
og trofast ægtefælle. Solskiven over den sydlige indgang, som den
berømte astronom Longomontanus havde konstrueret, skulle være
en slags sindbillede på den hellige Nikolaus, som de søfarendes
værn.12 Den lille Niels har sikkert ofte set op til den forgyldte statue
af hans patron uden at ane, at han selv i sin ligtale skulle blive
sammenlignet med denne helgen; men måske han lidt gysende har
kigget ind i benhuset lige overfor, hvorfra kranier og skeletter stir
rede ham i møde.
I kvartererne omkring stranden boede nogle af Stensens slægt
ninge, således hans moster Ermgaard, gift med den ansete sadel
mager og remsnider Jeremias Figenschug, der allerede døde 1649
(hans far Hans Figenschug, en indvandret tysker, døde først i
1 657, 88 år gammel). Figenschugs havde deres anselige gård på
Østergade,13 men i 1652 måtte enken Ermgaard pantsætte den. -
Stensens ældre halvsøster Lisbeth var gift med skriveren i rente
kamret Jørgen Carstensen og havde sit hjem i Boldhusgade, ikke
så langt fra slottet. Niels fik denne sin halvsvoger til værge, da hans
186