184 / 219
G U S T A V S C H E R Z
kendskab til de to af de fire guldsmede, som hun har været gift
med, yderst ringe. Vi har ikke et eneste familiebrev, hverken fra de
fire år i Holland eller fra de tolv i det sydlige udland. Og dog må
der have været breve, som f.eks. hans videnskabelige fremgang af
spejlede sig i, for ikke at tale om hin dramatiske brevveksling, som
sikkert er foregået omkring hans konversion og påfølgende hjem
kaldelse, hans korrespondance med stedfar og mor, med hans søster
Anne og hendes mand Jacob Kitzerow. At han stod i jævnlig kon
takt med hjem og venner i København, røber han tit; f.eks. er det
tilfældet i et brev til Cosimo I II i juni 1676, hvor Stensen skriver:
»Fra mit fædreland skriver P. Sterck mig, at samme dag, da døds
dommen over hr. Schumacher skulle eksekveres, og han allerede
stod rede til at modtage det dødelige slag, da lod kongen henimod
kl. 7 morgen meddele, at han skænkede ham livet og forvandlede
dødsstraffen til livsvarigt fængsel. Hans våben blev brudt itu af
bøddelen. Men hans broder forbliver i adelsstanden. Andre breve
meddeler mig, at den kongelige flåde, skønt mindre i tal, har slået
svenskernes på flugt, og at man træffer forberedelser til at angribe
Skåne«.4
Hans barndoms København
Fattigdommen på minder må imidlertid tilskynde os til at værne
om dem, vi har. De, der er tilbage, skaber alligevel nogen baggrund
for Stensens liv, f.eks. ved den omstændighed, at han i sine unge
år og midt i residens- og fæstningsbyen København på 25-30.000
indbyggere mest havde sin gang i en af hovedfærdselsårerne, Køb-
magergade, der fra den tidlige middelalder slyngede sig fra stran
den i syd forbi Rundetårn til Nørreport. I Klareboderne, det
stræde, som udgik fra Købmagergade og førte til St. Klaras Klo
ster i øst (grundlagt i 1497, men snart efter reformationens ind
182