180 / 219
G U S T A V S C H E R Z
fået øje for ikke så få lynglimt også i Stensens anden livsperiode:
At den apostoliske vikar i Hannover ikke blot vandt den katolske
hertug Johann Friedrichs, men også den protestantiske efterfølger
Emst Augusts agtelse og tillid. At Stensen i tankeklarhed så langt
fra stod tilbage for sin beundrende diskussionspartner G. W. Leib-
niz. At Stensen som biskop ubøjelig kæmpede for kirkereformen i
det katolske Münster og forlod byen i protest mod et simonistisk
valg. At Stensens armodsglæde minder om middelalderens Frans
af Assisi, medens hans varme kærlighed til anderledestænkende
(midt i det 17. århundrede!) kaldes et forbillede for alle kristne
af vore dages koncilspave!
Men kan man ikke generelt sige, at Stensen for København og
Danmark blev et strålende lyn midt i en dunkel nat? Hans levetid
midt i det 17. århundrede faldt sammen med landets dybe for
nedrelse ved Brømsebrofreden; og kort før han gjorde sin første
kendte opdagelse, havde selve rigets eksistens under Københavns
belejring stået på spil. Hvor underligt, at Danmark just i denne
tid skulle se sin mest strålende stjerne gå op på videnskabens him
mel, en stilfærdig københavner, men dog en åndelig viking, der
skulle vinde mange nye lande for den moderne videnskab.
Det ny Stensen-monument
Med dette for øje er det såre glædeligt, at København nu 300 år
efter Stensens virke får sit Niels Stensen-monument. Professor Gott-
fred Eickhoff har modelleret det, broncestøber Laur. Rasmussen
har støbt det, Danmarks naturvidenskabelige Samfund rejser det
med støtte af Ny Carlsbergfondet og tipsmidlerne, og det vil kom
me til at stå ved indgangen til Universitetsbibliotekets 2. afdeling.
Der, foran det naturvidenskabelige bibliotek, vil hans statue i frem-
178