176 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
Forandring her«, skrev den kendte nationalliberale politiker A. F.
Krieger bekymret i sin dagbog en sommerdag 18 7 1, hvor samme
gang næppe har været det behageligste opholdssted.9 I det 17. år
hundrede tog man det ikke så tungt. Storhandelsmænd som Ras
mus Hellekande og rentemester Henrik Müller var her på færde
med udstykning og byggeri for mindrebemidlede. Sidstnævnte ejede
hele det store komplex omkring Prammandens gang (matr. nr. 58,
180-183 og 198-200), som han efterhånden udstykkede; han ejede
boder i Gammel Mønt (matr. nr. 149), byggede 10 våninger på
hjørnegrunden Pilestræde-Møntergade (matr. nr. 108) og havde
prioritet i Christen Bernikovstræde (matr. nr. 44-45 og 248-51).
Den største grundejer i kvarteret, og den som stærkest satte sit
præg på det, var imidlertid Christian IV . Endnu er bevaret regn
skaber over lejeindtægterne af kongelig majestæts ejendomme i
København 1628-43.10 Regnskabet 1628/29 viser>
kongen kræ
vede 30 curantdaler i årlig husleje af sine 20 våninger i Silkegade,
dog det dobbelte af de to hjørnehuse til Pilestræde. Et andet stort
komplex ejede kongen ved Gammel Mønt, hvor samme regnskab
gør rede for ikke mindre end 38 huse. Med interesse noterer man
sig, at Christian IV - ganske som senere tiders industrifyrster -
lod sine arbejdere bo i virksomhedens huse, 11 af de her nævnte
huse beboedes nemlig af folk, som tjente i hans majestæts Børnehus
hvorfor de var fri for husleje.11 To våninger stod øde, medens de
resterende 25 hver skyldte 12 sletdaler årligt. Disse huse, der som
Oluf Nielsen har oplyst,12 stammer fra i62o’erne, altså samtidigt
med eller lidt senere end kongens anlæg af Silkegade, hører med i
billedet af Christian IV som bygherre og som rigets største erhvervs
drivende.
Alt i alt må det siges, at Ramsings Købmager Kvarter for det
17. århundredes vedkommende, trods visse svagheder, betegner en
betydelig landvinding ved den fylde af topografiske og personal-
174