174 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
mager Kv. s. 86): »Tilhørte 1377 Katerina Trugilli, men ellers er
ejerne ukendte indtil 12 .7 .158 1 . . .«, eller matr. nr. 51 (s. 87):
»Tilhørte 1377 S. Nikolaj kirke. Ejerhistorien kendes iøvrigt ikke
forud for 2 .11.15 4 8 . . .«, eller matr. nr. 225-234 og 202-211 (s.
87 ): Disse numre udgjorde 1377 størstedelen af den anden grund,
som tilhørte Martinus sutor skomager. Ejerhistorien er ganske
ukendt, indtil Kronen i 1636 skødede . . .«. Et særligt grelt tilfælde
er redegørelsen for matr. nr. 18 og 19 (s. 17 ) : »En del af grun
den (matr. nr. 18 A) tilhørte 1377 Købeke sutor, skomager, en
anden del (matr. nr. 18 B) har ligget sammen med matr. nr. 20-
2 1, og en tredie part (matr. nr. 18 C og 19 A) har 1377 hørt
sammen med matr. nr. 98-10 1, og endelig har en fjerde parcel
(matr. nr. 19 B) sammen med matr. nr. 102-107 udgjort grunden.
- Hvornår den i 1600-tallet værende fordeling har fundet sted,
vides ikke«. Trods henvisning til en sikkert udmærket avisartikel
fremtræder dette som det rene postulat, for øvrigt stærkt stridende
mod forfatterens teori om ejendomsgrænsernes fasthed.
Forholdet er i virkeligheden det, at småejendommene, gangene
og stræderne er særdeles vanskelige at holde rede på, selv i den tid
hvor vi skulle synes vel rustede med grundtaxter, skøder og pante
breve. Den berømte Peder Madsens gang nævnes således ikke med
eet ord i grundtaxten 1653 men er uden videre anført under
Grønnegade. Påfaldende er også omtalen af matr. nr. 18 og
I9’s bestanddele, 1653 og 167 1 tales der slet og ret om »gården«,
1676 hedder det pludselig »gården med 9 lejevåninger«, 1679
»gården med 7 våninger og en hestemølle« og 1684 på ny »gården
med 9 lejevåninger«.
Imidlertid volder behandlingen af ejerhistorien i tidsrummets
sidste del trods alt ikke så store vanskeligheder som for middel
alderens og til dels også det 16. århundredes vedkommende. Her
er hovedkravene flid, sporsans og påpasselighed. Medens forfat-
172