172 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
grad byggede på,5 forekommer således allerede af det hidtil an
førte noget tvivlsom. Og går man videre i bogen og betragter det
s. 1 09-112 optrykte jævnførelsesskema over de ældre matrikelnum
re, bliver tvivlen afgjort ikke mindre, thi her vrimler det med de
klammer, som angiver udstykninger og sammenlægninger.
Det er da med nogen skepsis, man vender sig til Ramsings til
bageføring til Roskildebispens jordebog. Først må det nævnes, at
Ramsing har givet et betydningsfuldt bidrag til denne kildes date
ring, og at jordebogens nyeste udgiver har godtaget det.GHelt bin
dende er dateringen dog næppe, da man ikke kan se bort fra, at
jordebogen kan være en senere redaktion, som i større eller mindre
grad bygger på ældre forlæg. Ramsing har uden tvivl ret i, at
jordebogen ikke er ældre end 1377, men det er strengt taget ikke
godtgjort, at den ikke er yngre. Et exempel fra en senere tid er her
ganske oplysende. I grundtaxten 1653 nævnes i Grønnegade Ras
mus Hellekandes to boder, og Ramsing anfører da også Hellekande
som ejer dette år (s. 91 matr. nr. 208 og 209) - men da havde
Rasmus Hellekande ligget i sin grav i fem år (som det også ganske
rigtigt noteres i registeret). Man kan ikke se bort fra, at de for
skellige lister og taxationer med personnavne i visse tilfælde med
disse lige så vel kan betegne ejendomme som ejere.
Selve tolkningen af jordebogen virker ikke meget overbevisende.
Det er allerede mistænkeligt, at overskriften i gengivelsen i Køben
havns Historie og Topografi i Middelalderen (III, 1 1 9) står et
helt andet sted i håndskriftet7 (efter Ramsings nr. 135: Jacobus
Smyth). Under den bekendte diskussion om Københavns ældste
historie mellem Oluf Nielsen og A. D. Jørgensen kom en tredie
fremtrædende historiker, A. Heise, med nogle bemærkninger om
jordebogen, som meget godt karakteriserer vanskelighederne ved
dens tolkning: »ikke en Gang et klart Billede af Stadens Udseende
1370 kan man faa ud deraf; det vise Dhrr. selv tilstrækkelig; hvad
170