182 / 219
G U S T A V S C H E R Z
tiden kunne se ned på den forbihastende by. Han vil møde os i
sin barokdragt, som kgl. anatom, der 1673 foretog sin berømte
dissektion af et kvindeligt lig, som bøddelen havde overladt til
Domus Anatómica. Denne demonstration blev som bekendt sam
tidig hans svanesang som naturforsker; hans liv som præst skulle
begynde to år senere, efter at den samme Griffenfeld, der havde
modtaget hans tak for hjemkaldelsen, snart igen måtte bevilge hans
afskedsbegæring. Under den nævnte dissektion var det, at Stensen
udtalte de berømte ord, som i klassisk korthed gengiver hans livs
syn og sammenfatter hans eget liv: Pulchra quae videntur, pul-
chriora quae sciuntur, longe pulcherrima quae ignorantur. (Skønt
er, hvad vi ser, skønnere, hvad vi ved, men langt det skønneste
det, vi ikke fatter).
Det er ganske interessant, at det nye monument måske vil blive
rejst ikke så langt fra den »hauge«, som Niels Stensens far, guld
smed Sten Pedersen, efter tidens skik, ejede uden for Nørreport.'
Disse haver ødelagdes, da svenskerne i 1659 nærmede sig byen.
Men forinden kom den unge Niels vist ret ofte forbi dette havehus,
når ekskursioner førte ham ud i byens omegn. Tanken herom har
bl.a. inspireret til denne topografisk-biografiske skitse, d.v.s. en kort
undersøgelse af, hvor Stensens København egentlig lå,
eller hvad
der endnu er tilbage af det, som var hans københavnske verdend
Det kan i sig selv være ret fængslende, så plastisk som muligt at
tegne et kulturhistorisk og åndshistorisk billede af det København,
som ellers er velkendt fra de politisk-militære begivenheder i hine
år. Og mon det ikke også kan være nyttigt at spørge, i hvilken
grad Stensen alligevel er københavner, skønt hans videnskabelige
indsats for største delen falder uden for Danmark? A f de ca. 48
år, som gik mellem hin nytårsdag 1638, hvor han blev født i Klare -
boderne, og den 25. november (julianske kalender) 1686, da han
under bøn drog sit sidste suk i Schwerin, tilbragte han jo blot halv-
180