198 / 219
G U S T A V S C H E R Z
Vor Frue Kirke var universitetets egentlige kirke, hvor det årlige
rektorskifte foregik i maj-juni, og hvor doktor-promotionerne fandt
sted, således den store promotion af fem teologiske doktorer i 1653.
I kirkens kapitelhus holdtes af og til forelæsninger, og da forskel
lige bogsamlinger også fandtes hist og her i bygningerne, har Niels
Stensen sikkert ofte haft sin gang i dem - dog næppe om aftenen.
Da gik det nemlig ret livligt til på Frue Plads, hvor vinhuset »Dyr
køb« ikke var ene om at lokke de let fristede studenter.27
Endnu vigtigere end biblioteker og samlinger var for Niels Sten
sen sikkert den vennekreds, hvis inspirerende midtpunkt Ole Borch
var. Stensen havde haft Borch som »hører« i Vor Frue Skole, og
han traf ham derefter som universitetsprofessor i klassiske sprog og
botanik. Vennerne sås sikkert også ofte i det laboratorium, som
Borchs velynder rigshofmester Joachim Gersdorff havde anlagt
i sin gård på Østergade, der hvor d'Angleterre nu ligger, og hvor
Borch for første gang skal have fremstillet ilt.2S Under Borchs fører
skab lærte Stensen nu Københavns omegn at kende på de mange
- mest botaniske - ekskursioner, som vennekredsen foranstaltede,
ligesom de senere i Holland foretog sådanne fælles ture. Således
noterer Stensen i sit Chaos-manuskript »En eftermiddagstur med
O.B.«. At man på disse ture også drøftede sine medmennesker,
røber den vedføjede bemærkning: »Når du siger noget rosende
om en ven, og andre frakender ham noget, som tilkommer ham,
må du ikke tie stille«. Fra en anden ekskursion med Borch, hvor
denne bl.a. havde gjort opmærksom på, at »træernes halvkredse
på den modsatte side af solen var ekscentriske«, og man kort efter
havde diskuteret ligenes uddunstninger fra gravene, irettesætter
Stensen sig selv: »Når vi igen har et collegium, bør vi blive ved een
genstand, så alle grunde for og imod kan fremføres og skadelig
flagren undgås især hos Borch«.29
Belejringen har sikkert lagt bånd på den slags udflugter, ikke
1 96