204 / 219
G U S T A V S C H E R Z
og ondt. Kongen, Christian V, styrede landet imod en ny krig.
For Stensens hjemkaldelse var sikkert Griffenfelds friske initiativ
med hensyn til kulturelle bestræbelser medbestemmende. Stensen
selv havde i mellemtiden nået sin videnskabelige udviklings højde
punkt, da han i Galileidisciplenes kreds ved Medici-hoffet i Firenze
blev den banebrydende anatom, geolog og krystallograf, som den
videnskabelige verden så op til. Såvel det nye franske Académie
des Sciences som det unge engelske Royal Society havde fået øje
på ham. Samtidig manglede Københavns universitet dengang i
allerhøjeste grad en medicinsk lærer af format. Men foruden de
kredse, som ønskede Stensen hjem og under hans førerskab ventede
en ny videnskabelig blomstring, var der en stærk strømning imod
den Stensen, der allesjælesdag 1667 havde besluttet sig til at blive
katolik. Denne strømnings styrke kan måles af den lange rejse, som
Stensen tiltrådte hjemefter allerede i slutningen af 1668, stadig
biende på den formelle hjemkaldelsesordre, som stadig lod vente
på sig, da han midt i 1670 ilede tilbage til Firenze, hvor hans vel
ynder Ferdinand II af Medici lå på dødslejet. Og denne strøm
ning havde en dyster talsmand i rektoren på Herlufsholm, Johan
Brunsmand, der netop i året 1673 i København publicerede sin
»Francisci Spirae Fortvifflelsis Historie«, som førte til en skriftlig
diskussion med Stensen. Et år senere udkom fra samme forfatters
hånd og igen i København »Et forfærdeligt Huus-Kaars«, som
kunne glæde sig ved både nyudgaver og oversættelser.3“
I 1672 boede den »kgl. anatom« vistnok i sit gamle hjem i
Klareboderne, hvis værksted førtes videre af hans svoger Kitzerow
indtil dennes død i august 1674. Kitzerow besad flere ejendomme.
Netop ved denne tid havde han overtaget to gårde efter krydenerer
og tobaksspinder Marcus Silcke, der rimeligvis var Stensens gudfar.
Den ene ejendom lå Ved Stranden, den anden i Studiestræde, og
i denne »hauge og 6 voninger«38 holdt Stensen flere af sine dissek-
202