208 / 219
G U S T A V S C H E R Z
at lutheranerne ikke skulle opdage en religiøs handling hverken
fra biskoppens eller den simple præsts side, viste jeg mig ikke i
kapellet til de sædvanlige tider, men læste min messe en time, før
folk plejede at samles, og efter messen modtog jeg firmanderne og
deres faddere i et kammer ved siden af. Der talte jeg også med
nogle venner«.40
Stensen-minder og eftermælet
Mindesmærker med det formål at fastholde Stensens navn i Køben
havns ydre bybillede var længe om at vise sig.
Medens vi i dag har et
Stensen-hospital,
et
Steno-apotek
og et
Stensen-gymnasium,
blev det så sent som i 1896, da det drejede
sig om at give den nuværende Stenosgade navn, anset for farlig
katolsk propaganda at opkalde den efter Stensen. Sagen førtes dog
igennem, men navnet vedtoges først efter lidenskabelig debat på
to borgerrepræsentationsmøder, hvor sluttelig 19 af medlemmerne
stemte
for og
11
imod.4“
Nogle år forinden havde den 2. internatio
nale geologiske kongres med tusind repræsentanter fra hele verden
hyldet Stensen ved at opsætte den skønne mindetavle i San Loren-
zos korsgang i Firenze !
København ejer to Niels Stensen-billeder af ældre oprindelse,
begge mærkværdigt nok fra hans katolske periode. Det mest kendte
er det bispebillede, som nu hænger i Anatomisk Institut og er
malet af Christian August Lorentzen (1749-1828) efter et billede,
som formentligt er en samtidig fremstilling.4' Det andet portræt
findes i Medicinsk-Historisk Museum og stammer fra en ukendt,
men sandsynligvis samtidig kunstner, der menes at have malet det
i den periode, da Stensen var kgl. anatom i København.4*
Da Stensen vendte tilbage til København i 1672, var han leven-
206