214 / 219
G U S T A V S C H E R Z
nes Bund, saa alvorligt førte han nu sin Kristendom ud i alle Yder-
ligheder. Han adlede Armod og Usselhed, han opfyldte til Punkt
og Prikke den oprindelige Kristendoms Bud; selv Kierkegaard
maatte have anerkendt ham som et Led i Sandhedsvidnernes hel
lige Kæde . . . Man kan sørge over det, Videnskaben her tabte,
men man maa beundre den, der virkelig formaaede at drage alle
Konsekvenser, ubetinget og i alle Retninger. Præsentere Dødens
Guder Resterne af et Liv kan alle, men kaste alt, hvad der er stort
og dygtigt, hen for dem - dertil kræves der ikke blot det dygtige
og store, men ogsaa en Personlighed af et helt andet Stof end det,
vi Mennesker - baade de store og de smaa - nu almindeligvis er
gjorte af«.
Og for den aktuelle anlednings skyld og fordi ordet kom i 1937
fra en anden stor dansker, fysiologen og nobelprisvinderen August
Krogh, vil jeg gerne slutte med hans ord, som nu til en vis grad
går i opfyldelse: »Hans fædreland skylder at hædre ham nu som
den største biolog og en af de allerstørste mænd, Danmark har
fostret. Der burde rejses ham en portrætstatue i det nye natur
videnskabelige kvarter, så at de studerende ikke mindre end de
arbejdende forskere kan have Steno’s ædle skikkelse for øje som et
memento om at yde det bedste«.54
212