Previous Page  210 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 210 / 219 Next Page
Page Background

G U S T A V S C H E R Z

de interesseret i geologiske problemer. I sine breve til venner i

Italien nævner han da også det rav, som man fandt under anlæg­

get af de nye befæstninger. Han opdagede ravstykker, som inde­

holdt insekter, og fandt et stort eksemplar, hvori sås »en dråbe

bevægelig luft i en vædske, akkurat som man kan finde dem i

kvartskrystaller«. »Af denne opdagelse«, siger Stensen, »kan man

drage forskellige slutninger, bl.a. muligheden af, at hele under­

grunden, på hvilken København er bygget, består af havets af­

lejringer.« Mon ikke Universitetets mineralogiske museum endnu

ejer nogle af de ravstykker, som fik geologiens grundlægger til at

spekulere over sin fødebys geologiske historie?49

Arkiver og biblioteker i København gemmer adskillige originale

Stensen-minder. Stadsarkivet i Københavns rådhus forsyner os

således med de vigtigste kilder til familiehistorien, f.eks. med Niko­

laj Kirkes begravelsesprotokoller og med guldsmedenes laugsbøger.

Her findes laugets tegnebog i Sten Pedersens tid, det fint førte

regnskab fra hans periode som oldermand. Rigsarkivet, i enkelte

tilfælde også Landsarkivet, supplerer disse oplysninger med flere

officielle dokumenter om ejendomsskifte, arv, rejsepas samt de to

Stensen-breve til Griffenfeld i forbindelse med hans hjemkaldelse

og afsked som kgl. anatom. Et af disse breve er skrevet på dansk

ligesom et andet i Det kgl. Bibliotek, stilet til Ole Borch, men begge

disse på dansk skrevne - bl. andre ca. 450 breve og brevagtige doku­

menter - benytter den latinske underskrift: Nicolaus Stenonis. Det

kgl. Bibliotek har selvfølgelig alle udgaver af Stensens skrifter, men

forbavsende få breve, foruden det ovennævnte kun to ganske korte.

Til gengæld har det i den senere tid fået foræret et værdifuldt

trykmanuskript, nemlig det til Stensens »Elementorum myologiae

specimen«.50 I Det kgl. Bibliotek findes også Holger Jacobsens op­

tegnelser om »Den uforlignelige prosektor Niels Stensens offentlige

og private anatomiske forelæsninger«, som er en vigtig kilde til

208