202 / 219
G U S T A V S C H E R Z
april 1659 var han bleven kaptajn for Købmager Kvarter. Han
arbejdede også som håndværker for kongen og fik f.eks. i 1663
overdraget istandsættelsen af slottet Frederiksborg. Jacob Kitzerow,
svigersønnen, skulle snart følge i hans fodspor. Han og Stensens
søster Anne havde allerede i 1659 deres egen gård i Købmager-
gade.33
Da Stensen i begyndelsen af 1664 kom hjem til København, var
byen ret uforandret, han selv derimod, den ukendte unge student,
var fra den traditionelle studierejse vendt tilbage som en forsker,
der ved sine opdagelser på kirtel- og muskellærens område ikke
blot havde vakt sine læreres begejstring ved det højt ansete univer
sitet i Leiden, men han havde ved sine anatomiske skrifter vundet
anseelse langt ud over Hollands grænser. I hans hjem i Klarebo-
derne var der sket en stor forandring: Hans stedfader Johan Stich-
man var død, og snart skulle Stensen følge sin mor til graven i
St. Nikolaj.
Københavns universitet benyttede dengang, som bekendt, ikke
lejligheden til at knytte Stensen til sig, men vi ved besked om to
vigtige videnskabelige undersøgelser, som Stensen i denne tid fore
tog. Den 2 1. marts (jul. kal.) 1664 dissekerede han i Simon Paullis
hus (»den lærer, jeg må ære som en fader«) en rokke, en handling,
der skulle føre ham til adskillige nye zoologiske og embryologiske
erkendelser.34 Den anden dissektion, som førte ham til opdagelsen
af kyllingens blommegang, og som han beskrev den 12. juni (jul.
kal.), foregik vistnok på Stensens egen bopæl.
Under sit korte ophold i byen besøgte han sikkert ofte Matthias
Jørgensen Godiche i Studiestræde, en af de større bogtrykkere i
København og stamfader til en anset bogtrykkerslægt.3'’ Hos ham
udkom Stensens »gyldne lille bog« og eneste i hans fødeby trykte
skrift, det »Specimen af anatomiske iagttagelser om muskler og
kirtler«, som fremlagde hans vigtigste opdagelser i Holland. Bogen
200