19 / 248
- 10 -
vi begynder i det af Dem saa vel udsøgte Hus paa Teglgaarden,
som jeg da skal leje til næste Foraar; jeg ventede Deres Bestem
melse desangaaende, og da De mener, det ej er frit før, saa maa
vi have Taalmodighed, dog skal jeg straks underrette F. B. om min
Bestemmelse og spørge hende en Gang endnu, om hun ikke kan
gøre det før.*) Hvis De altsaa vil blive i Strasborg eller Darmstadt,
da bestem det, og vi sender Pengene. . . . Min Tro til
Dem
staar
fast, som om De var en indviet Diakonisse og med Deres Eksempel
i eet og alt var det i Sandhed, fordi De har opfattet det paa den
sande Maade; derfor er jeg ikke ængstelig for at udtale det for Dem,
thi De vil alligevel
ikke gaa efter min Overbevisning, men efter Deres
egen.
De ser nu, hvad jeg sagde Dem, det er den fredelige Aand,
som hviler over det hele, der giver Lykke og bringer Velsignelse,
og at det netop er Forstanderinden, der maa føle det for at lede
det hele i den stille, rolige Gang; og derfor takker jeg Dem i
Sagens Interesse, fordi De paatog Dem at rejse for selv at dømme
og lære. Nu er jeg rolig, dobbelt rolig for, at Herren vil hjælpe
os, han, som hjalp andre til dette herlige Værk, og da er det Dem,
der vil føle Velsignelsen af Deres Arbejde i hans Vingaard! Jeg
haaber at finde en Præst og er paa Spor efter en, men venter Svar.
Den gamle i Frederiksberg gaar ikke af, og da bliver det sent og
gaar efter Anciennitet.« (Her kommer nogle Slutningsbemærkninger
om Valget mellem at blive i Str. eller gaa til D.); „jeg overlader
det trygt til Dem, De veed at vælge det praktiske, det lærerigste
for Dem, og tør jeg tilføje det økonomiske, og skriv mig saa, hvad
De vil have. Jeg fik en rig Gave af 100 D. Cour., den ligger
til Dem, om De vil have det, og nu Farvel og tro ikke, at De
skriver for meget eller for ofte, mine Tanker ere ofte hos Dem og
mine Bønner, at Herren vil være med Dem og os alle!
Deres meget hengivne
Louise."
Til Trods for den opmuntrende Tillid, Prinsessens Brev viste
hende, er Frk. Conrings Svar - Strasborg 28. Juni 62 - fuldt af
Frygt og Tvivl, ikke om Sagen, men om hende selv som dens
Bærer. Hendes danske Fælle har nogen Del deri ved at finde
*) Teglgaarden, Smallegade 43, tilhørte Fru Boeck. Dens østre tilbyg
gede Villafløj kom til at huse Diakonissestiftelsen i dennes første Skikkelse.