21 / 248
- 12 -
seende, behøver jeg vist ikke at udtale, men Sagens Vel bør være
det vigtigste, hvorimod mit personlige Velbefindende ikke tør gøre
sig gældende. — Mine Tanker om Indvielsen var, at den kunde
vorde mig til Del i Darmstadt, hvor jeg haabede, at Forstander
inden vilde sætte mig i Arbejde, for jeg finder det i sin Orden, at
ingen kan modtage Velsignelsen, som ikke har gennemgaaet nogen
somhelst Prøve. At være Forstanderinde uden at have modtaget
Herrens Velsignelse dertil, vilde jeg aldrig have Mod til; jeg kunde
jo vente, til jeg kom hjem, og da, naar Værket var traadt i Kraft,
indvies til dets Ledelse, men hellere saa jeg, at det skete i Darm
stadt — — —«
„Min hjertelige Bøn til Herren vil være, at Han vil give Deres
kongelige Højhed Visdom og Naade til at vælge det, som er efter
Hans hellige Vilje, og hjælpe mig til Underkastelse, hvad det saa
maa være."
Opmuntrende Tegn ser hun dog i nogen Bedring i hendes
Helbred, og „i Gaar da jeg var meget bedrøvet og nedbøjet, faldt
mit Øje paa det Sprog: „Den som tror, flygter ikke!"*) Maaske
Herren dog bekender sig til mig, naar jeg holder ud i Standhaftig
hed. - Deres kongelige Højhed tilgive mig, at jeg skriver saa al
deles uforbeholdent, og unddrage mig ikke Deres Naade!"
Uden at have faaet Svar paa dette skriver Frk. Conring 2den
Juli endnu et Brev, i Anledning af at Frk. L. har besluttet at blive
i Udlandet og saaledes ikke at ville anvende Mellemtiden til at hjælpe
hende med Grundlæggelsen af Diakonissestiftelsen. Grunden til
denne Beslutning søger Frk. Conring i sin Person og mener derfor,
at den vilde forandres, dersom Prinsessen vilde opgive hende og
antage „et mer
z fermt
og kraftigt Menneske." „I lige Grad bedrø
vet og beskæmmet har denne Erklæring gjort mig - jeg kan idet-
mindste kalde det saa, da jeg ved at spørge frem og tilbage fik det
ovennævnte Resultat ud af det —; jeg mener saaledes at maatte an
tage, at jeg fra først af har været i Uret ved at paatage mig Ud
førelsen af dette Arbejde, at jeg har overvurderet mig selv — uden
at vide eller ville det —, at vor Herre derfor ikke vil bruge mig
og tilkendegiver det netop her, hvor jeg ventede at se min Kaldelse
stadfæstet og at blive dygtiggjort til denne gode Gerning. Hvor
*) Saaledes (rigtigere) oversat af L uther: Es. 28, 16.