27 / 248
- 18 -
maa lede det hele*), naar jeg nu her faar det praktiske, som For
standerinden er vel skikket til at meddele, saa haaber jeg at være
vel rustet." - «Efter hvad jeg kan mærke, vil Forstanderinden
nok sætte en Ære i at gøre mig ferm og dygtig, efter at Stras-
borgerne havde opgivet mig, og det er heldigt for mig, thi der be
høves desværre som oftest en eller anden extra Spore til at drive
en forestaaende Søster til rigtig for Alvor at tage sig af en frem
med, en saakaldet Pensionær." - Udførligt berettes om en Udflugt
til Fabrikstaden Mühlhausen i Elsas, hvor Strasborgerhuset havde
sin vigtigste Filial ved en af Fabrikanterne indrettet «Menigheds
eller Fattigpleje". «Enhver af disse syge besøges af Søsteren og,
hvor det behøves, af Lægen; ogsaa de ydre Midler af Forbindinger
m. m. anvender Søsteren, tager sig af Børnene, af Huset, kort.
hjælper hvor og naar det behøves, vaager og mangen en Nat hos
en forladt lidende eller døende - - - Gud give, at det snart
maatte lade sig gøre hjemme hos os at faa saadan en Forplejnings
virksomhed i Gang!" - Dette Ønske skulde ikke vente længe paa
sin Opfyldelse. Allerede i Tredserne udgik der en saadan Virk
somhed fra det unge Moderhus i Kjøbenhavn under det Navn
«
Menighedspleje
“, som hun her danner i ligefiem Oversættelse af
det tilsvarende tyske Ord, og som siden har faaet en saa stor Ud
bredelse og Virkemagt i vort Land.
I Slutningen af sit Brev siger hun: «Det er mig saadan et
Under fra Herren, at det er mig, der uden al Fortjeneste og Vær
dighed nyder saa uendelig megen Naade! Jeg lever derfor altid i
og med den 103die Salme."
Det næste Brev, af 16 - 10 - 1862, fra Frk. Conring er lige
som det forrige skrevet i Diakonissehuset Elisabethenstift, Darm
stadt. Hun havde tøvet med at skrive, fordi hun ventede, at Prin
sesse Louise, der paa Hjemvejen fra Ostende besøgte Kaiserswerth,
maaske ogsaa skulde naa til Darmstadt, «men nu maa jeg antage
det at være paa Tiden at regne dette kære Haab blandt de for
fængelige. Den glade Tidende om den kære unge Prinsesses For*) I en Dagbogsoptegnelse har hun skrevet: »De allerfleste af de ældre,
uddannede strasborgske Søstre efterlade et blivende Billede i Erindringen,
et velsignet Billede af Troskab, Hellighed og Kærlighed . . . Om en Søster
og bliver gammel i Tjenesten, bliver hun dog aldrig nogen gammel Jom
fru, men mer eller mindre bestemt udpræget: en Moder i Israel.«