DenDanskeDiakonissestiftelse

- 19 -

lovelse*) har ogsaa naaet til mig og fyldt mit Hjerte med Lov og

Tak til Ham, som er alle gode Gavers Giver! — — — Det er

iøvrigt en utrolig Uvidenhed, man lever i indenfor et Diakonisse

hus’s Mure! Verdensbegivenhederne komme saa tilfældigt til vor

Kundskab, og meget, som dog er af Betydning og Interesse, for

bliver os aldeles ubekendt. Deres kongelige Højhed maa tro, at

der er mange Savn og meget, som skal overvindes i mit nær

værende Liv blandt ganske fremmede, men det

sundt for det

indvortes Menneske, og jeg tror og føler, at denne lange Udlæn

dighedstid m. m. var nødvendig for mig. — Min Bemærkning, at

Dragten var mig fremmed, frygter jeg for, at Deres kongelige

Højhed har set dybere Betydning i, end min Mening var! Det

kunde ikke, endog for et Øjeblik, falde mig ind at ønske mig selv

eller den tilkommende Anstalt unddraget en saadan, jeg har kun

ondt ved at forstaa, at den kan findes behagelig eller endog smuk.**)

- Ubeskrivelig længselsfuld er jeg efter at erfare noget om det

Indtryk, Kaiserswerth har gjort paa Deres kongelige Højhed; jeg

kan ikke ganske frigøre mig for en Følelse, der ligner Anger over

ikke at være kommen derhen; thi de Søstre, jeg har set derfra, have

gjort et godt Indtryk paa mig . . . At Forstanderinden i Hannover

har en vis personlig Elskværdighed til sin Raadighed, har ogsaa

jeg erfaret, men om hendes Karakter vinder ved nærmere Bekendt

skab, veed jeg ikke at sige; vist er det, at hun og jeg ere

grund-

forskellige Mennesker; det er ganske i sin Orden, at hun finder min

Opfattelse af Diakonissesagen illusorisk, finder jeg dog hendes ma

teriel eller profan. Dog har jeg set mine Illusioner og Idealer

virkelig- og levendegjorte i Strasborg og selv her med en vis Ind

skrænkning. - - Min Læretid i det herværende Hospital er nu til

Ende; Huset selv fylder sig nu med syge, som giver Lejlighed til

Virksomhed inden Døre. Fjorten Dage har jeg pauseret aldeles,

*) Prinsesse Alexandras med Prins Edward af Wales.

**) Diakonissernes Dragt med Kappen, Kraven og Modesten var oprinde

ligt Fru Fliedners borgerlige Præstekonedragt, som hun overførte paa dem

for at undgaa paa den ene Side Modevæsen, paa den anden Side Nonne

klædning. Den føles af Søstrene som en Beskyttelse paa de skumle Steder,

hvor de paa Embeds Vegne maa færdes; derfor har mange, som forud

delte vor første Forstanderindes Uvilje imod den, lært at skønne paa den

og holde af den.